Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

326 - Eksponent vilde vistnok give den bedste Overens- stemmelse; dette er, som vi senere skal se, i fuld Samklang med Teorien. Af (6) og (7) fremgaar, at naar Mikrofonens Modstand er lille i Sammenligning med de øvrige Modstande (og Impedanser), der indgaar i Mikrofon- løbet, saa er den af Mikrofonen foraarsagede Veksel- strøms Amplitude omtrent proportional med den virksomme Mikrofonmodstand opløftet til Potensen Er derimod Mikrofonens virksomme Modstand meget større end de andre Modstande og Impedanser •i Mikrofonløbet, saa er den frembragte Vekselstrøms Amplitude kun proportional med Kvadratroden af den virksomme Modstand. I sidste Tilfælde er der- for Fordelen ved en stor Mikrofonmodstand kun ringe; et Resultat, der er bekræftet ved Forsøg. Medens Følsomheden af en foreliggende Mikro- fon saaledes med Tilnærmelse kan sættes proportio- nal med den virksomme Modstand opløftet til Po- tensen 4, vil det derimod være rimeligt at antage, at Følsomhederne af to Mikrofoner med forskellige Di- mensioner, men lavede af de samme Materialier og værende i den samme Tilstand, indenfor visse Græn- ser vil være proportional med Mikrofonernes Mod- stande. En nærmere Undersøgelse heraf har dog ikke fundet Sted. 7. I) e m ikrofoniske Kontakters Teori, Den samlede Modstand R, som man finder ved Maaling af en mikrofonisk Kontakt, bestaar af 3 Dele: 11 — ro + ri + ri- Her er r0 den »døde« Modstand, nemlig den Del af Modstanden, der er uafhængig af Kontakttrykket. r0 er altsaa Modstanden af Tilledninger og den Del af Ledningsmodstanden i selve Kuldelene, der inden- for praktiske Grænser er uafhængig af Berørings- fladens Areal. rx er selve Kontaktmodstanden, altsaa Modstan- den ved Overgangen fra det ene Kulstykke til det andet. r2 er Udbredningsmodstanden fra Berøringsfla- derne ud til Kulstykkernes fulde Tværsnit. En eksakt Adskillelse mellem denne og Ledningsmod- standen i Kulstykkerne er ikke mulig; men dette er kun en teoretisk Vanskelighed. T Praksis er Adskil- lelsen let: Udbredningsmodstanden er den Del af Ledningsmodstønden i selve Kulelektroderne, der er afhængig af Berøringsfladernes Areal. Den virksomme Modstand r er Summen af Kon- takt- og Udbredningsmodstanden, altsaa r = fi + r2. I det følgende beskæftiger vi os kun med den virk- somme Modstand, og den udviklede Teori baserer paa følgende Antagelser og For udsætninger (an- gaaende Betegnelserne se nedenfor) : a) Kontaktmodstanden ly er om- vendt proportional med Berørings- fladens Areal a (m en uafhængig af F 1 adetryket); b) Berøringsfladens Areal k a n b e- r egn es paa Grundlag af de H e r t z’s k e Haardhedsfor ni 1er; c) K o ii takt m o d s t a n d e n s Afhængig- h ed af Strømstyrken er bestemt ved F o r m 1 e n 1 a PI ’ cl) Udbrednings m odstanden b e r e g- nes paa sædvanlig Maade og paa Grundlag af de ved b) o p n a a e d e Re- sultater. Af disse Forudsætninger er b) og d) næslen selv- følgelige og danner kun det nødvendige Grundlag for Regningernes Udførelse; a) er den simplesle og vist- nok ogsaa den naturligste Forudsætning, der kan gø- res; Berettigelsen af denne saavel som af c) vil senere blive diskuteret. For at simplificere Regningerne gaar vi ud fra, at et kugleformet Kulkorn C (Fig. 15) er anbragt mellem to plane Kulplader A og B. Der anvendes følgende Betegnelser: Kulkuglens Radius............... c cm, Berøringsfladens Radius.........b cm, — Areal ... a — Ttb2 cm2, Kullets Modstandsf'ylde ........... p - ,t > — Elasticitetskoeficient .... E ,, cm- Kontakttrykket.................P g, r. ... , . , Ohm Kontaktmodstanden ........... O cm2 a. Udbrednings m o d s t a n d e n. Vi vil begynde med at bestemme Udbrednings- modstanden r2. Modstanden fra Berøringsarealet 12 gennem Kuglen til 34 (se Fig. 15) kan, for b meget