ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
- 377 - regne med Spændingsforskellen mellem Ledningerne i Ste- det for deres Potentialer. Man omformer da Lignin- gerne til: y = kj.oV! + Iq^V, — V2) + k.,3 (V2 — V3) — k2,oV2 + k2,i (V2 — Vi) -|- k2,3(V3 — V3) y = k3,0V3 + ks.j (V3 — V,) + k3,2(V3 — V2) Nøjagtig samme Relationer mellem Ladninger og Spændingsforskelle vil man faa, hvis man erstatter de virkelige elektrostatiske Felter i Rummet med Felter loka- liserede i Kondensatorer indskudt mellem hver enkelt Ledning og Jord og mellem Ledningerne indbyrdes, som ^3 Man faar da følgende: Vt = 17^ 4- 0,7 ‘J2 V2 = 0,7 ‘J1 + 17 ‘J2- 1 1 (O Løses disse Ligninger med Hensyn lil ql og q2, faar man: p1 = 0,0588 Vx — 0,00242 V2 q (II) ]- — — 0,00242 Vj + 0,0588 V2 eller: 5* = 0,0564 Vj + 0,00242 (Vx — V2) (IH) 52 = 0,0564 V2 + 0,00242 (V2 — Vj. Fig. 3. Følgelig er: ki,o = k2,o = 0,0564 Stat. Enh./cm = 5640 Stat. Enh./km 5640 = . = 0,00594 Mikrofarad/km y-lO3 ' og paa lignende Maade: vist paa Fig. 3. — Koefficienterne i de ovenstaaende Lig- ninger kaldes derfor partielle Kapaciteter (Delkapaciteter) pr. Længdeenhed. Beregningen af de partielle Kapaciteter kan være møjsommelig, naar der er mange Ledninger. Jeg skal vise Beregningen og Benyttelsen af partielle Kapaciteter ved et meget simpelt Eksempel. Vi tænker os kun to Ledninger i Højden hj og h2 over Jorden og med den indbyrdes Afstand a, og Afstan den fra den ene Ledning lil den andens Spejlbillede lig d, se Fig. 4. Man faar da: ki,2 = 0,000269 Mikrofarad/km. Lad nu Ledning 1 være en Stærkstrømsledning med Spændingen Vj = E, og Ledning 2 være en Telefonledning (isoleret uden Forbindelse med Apparater). Man ser da af den skematiske Fig. 5: Fig. 5. O i eî ? + > II CM -’l' = II OT > ■p > Antages Vj = 10 000 Volt, bliver: 969 V, = 10 000 • " ‘ = 433 Volt, 2 6209 uafhængig af Længden, hvis Telefontraaden i hele sin Længde løber parallelt med Højspændingslederen, og gæl- dende baade for Jævnstrøm og Vekselstrøm. Vi vil dernæst antage, at Ledning 1 som før er en Højspændingsledning, og at Ledning 2 er en Telefonled- 2q. 2h, 2q„ d vi = . lo8-nal- . + . lo«- nat- 1 l'j 1 il ,, 2qiL t d 2q, J 2h, V2 = —1 log. nat. — 4- r2 log. nat. • Eksempelvis antages: hj — h2 =: 5 m = 500 cm. a— 10 m = 1000 cm. Fj = r2 = 2 mm = 0,2 cm, Fig. 6. ning af Længden 1 km, som er forbunden med Jord gen- nem en Modstand R. Vi faar da det i Fig, 6 skitserede Tilfælde. Ved Jævnstrøm vil Telefonledningens Spænding