Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 377 -
regne med Spændingsforskellen mellem Ledningerne i Ste-
det for deres Potentialer. Man omformer da Lignin-
gerne til:
y = kj.oV! + Iq^V, — V2) + k.,3 (V2 — V3)
— k2,oV2 + k2,i (V2 — Vi) -|- k2,3(V3 — V3)
y = k3,0V3 + ks.j (V3 — V,) + k3,2(V3 — V2)
Nøjagtig samme Relationer mellem Ladninger og
Spændingsforskelle vil man faa, hvis man erstatter de
virkelige elektrostatiske Felter i Rummet med Felter loka-
liserede i Kondensatorer indskudt mellem hver enkelt
Ledning og Jord og mellem Ledningerne indbyrdes, som
^3
Man faar da følgende:
Vt = 17^ 4- 0,7 ‘J2
V2 = 0,7 ‘J1 + 17 ‘J2-
1 1
(O
Løses disse Ligninger med Hensyn lil ql og q2, faar
man:
p1 = 0,0588 Vx — 0,00242 V2
q (II)
]- — — 0,00242 Vj + 0,0588 V2
eller:
5* = 0,0564 Vj + 0,00242 (Vx — V2)
(IH)
52 = 0,0564 V2 + 0,00242 (V2 — Vj.
Fig. 3.
Følgelig er:
ki,o = k2,o = 0,0564 Stat. Enh./cm = 5640 Stat. Enh./km
5640
= . = 0,00594 Mikrofarad/km
y-lO3 '
og paa lignende Maade:
vist paa Fig. 3. — Koefficienterne i de ovenstaaende Lig-
ninger kaldes derfor partielle Kapaciteter (Delkapaciteter)
pr. Længdeenhed.
Beregningen af de partielle Kapaciteter kan være
møjsommelig, naar der er mange Ledninger. Jeg skal
vise Beregningen og Benyttelsen af partielle Kapaciteter
ved et meget simpelt Eksempel.
Vi tænker os kun to Ledninger i Højden hj og h2
over Jorden og med den indbyrdes Afstand a, og Afstan
den fra den ene Ledning lil den andens Spejlbillede lig d,
se Fig. 4.
Man faar da:
ki,2 = 0,000269 Mikrofarad/km.
Lad nu Ledning 1 være en Stærkstrømsledning med
Spændingen Vj = E, og Ledning 2 være en Telefonledning
(isoleret uden Forbindelse med Apparater). Man ser da
af den skematiske Fig. 5:
Fig. 5.
O
i eî
? +
>
II
CM
-’l' =
II
OT
>
■p
>
Antages Vj = 10 000 Volt, bliver:
969
V, = 10 000 • " ‘ = 433 Volt,
2 6209
uafhængig af Længden, hvis Telefontraaden i hele sin
Længde løber parallelt med Højspændingslederen, og gæl-
dende baade for Jævnstrøm og Vekselstrøm.
Vi vil dernæst antage, at Ledning 1 som før er en
Højspændingsledning, og at Ledning 2 er en Telefonled-
2q. 2h, 2q„ d
vi = . lo8-nal- . + . lo«- nat-
1 l'j 1 il
,, 2qiL t d 2q, J 2h,
V2 = —1 log. nat. — 4- r2 log. nat. •
Eksempelvis antages:
hj — h2 =: 5 m = 500 cm.
a— 10 m = 1000 cm.
Fj = r2 = 2 mm = 0,2 cm,
Fig. 6.
ning af Længden 1 km, som er forbunden med Jord gen-
nem en Modstand R. Vi faar da det i Fig, 6 skitserede
Tilfælde. Ved Jævnstrøm vil Telefonledningens Spænding