Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

for E^, men gaa tilbage til Ligningerne (5) og (6) og indføre en større Værdi, f. Eks. = 140 000 at. For en Beton med es — = i findes da <5jCs = 945 at 0 75 og öbg — .945 = 7,08 at. Ved direkte Maaling paa Jærnet har Considère fundet Begyndelsesspændinger af indtil 1000 at1). For god Beton kan sættes —10 à 20 at og es =0,3 à 0,5 mm/m; vi vil endvidere fastholde den tid- ligere anvendte Værdi Eb = 100 000, hvilket er ensbety- dende med at forudsætte Brudforlængelsen proportional med Trækstyrken, hvad den sandsynligvis er. Indsættes den mindste Værdi af Sb og den største Værdi af £s samt Oj — 2800 at, faas: II &- -------1220-------= 0,27 %. 2800 + 1050 — 210-10 (13 a) 5. Revnedannelse som Følge af et ydre Træk, hvis Størrelse er uafhængig af Svindet. Indføres i Ligningerne (5) og (6): , 1UU r b faas : Indsættes de to andre Værdier, faas: II ? 1 + CO KW” er •Fb og øl ---f (9) (10) Fb + ^-f Hvis Prismet udsættes for en ydre Trækkraft af Størrelse P kg, vil denne give en Trækspænding: CO = ---------------- = /«• v 2800 + 630 — 440 /0 Indsætles som rimelige Gennemsnitstal Sb — 15 at og es = 0,4 mm/m, faas: 1500 _a^oz (o —■---------------- — 0,45 /«. 2800 + 840 — 315 10 Q o* II + _ £-1^1 Dersom Summen af de to Trækspændinger overstiger Betonens Trækstyrke (sL), vil Prismet revne. Den kri- tiske Værdi af P findes derfor af Ligningen: II o- + i la I w M I C— + 1 -,1-U3 la W W + __ -I- I M 1 Im ’t r h P = sL Fb + fEj ' bf — es = Sb Eb + fEj (Eßrud — es). \Eb / (H) (12) For at dette Træk skal være større end det Træk Vil man undgaa en gabende Revne, maa man altsaa armere des stærkere, jo større Betonens Trækstyrke er, jo mindre dens Svind er, og jo lavere Jærnets Flydegrænse ligger. Der er her ikke Tale om Betonens absolutte Styrke, men kun om, hvorvidt den revner fint eller revner groft, naar den revner; er Armeringsprocenten givet, vil en stærk Beton kunne taale et større Træk end en svag Beton, men overvindes Trækstyrken, er Faren for en gabende Revne størst hos den stærke Beton paa Grund af den større Kraft, der overføres til Jærnet. Er Armeringsprocenten for lav i Forhold til Betonens Kvalitet, vil der altsaa fremkomme en gabende Revne ligesom i uarmeret Beton. Er der derimod saa meget Jærn, at det kan optage hele Trækket uden at flyde, vil der fremkomme et større Antal finere Revner, hvilket nu skal begrundes. (SbFb), for hvilket et uarmeret Prisme revner, maa cn ts V CO hvilket som Regel ikke vil være Tilfældet, da Gamd kun er ca. 0,15 mm/m. En Armering vil derfor som Regel befordre Revnedannelsen. Naar Betonen revner, maa Jærnet optage hele Kraf- ten, hvorved dets Spænding bliver (se Ligning 11): Fig. 14 viser et Betonprisme med en Jærnstang ind- støbt i Midten. Naar Prismet strækkes, saaledes at For- længelsen pr. Længdeenhed overalt er den samme (O: at Tværsnittene forbliver plane), vil der være samme Spænding i alle Jærnets Tværsnit, og denne Spænding er afsat fra Jærnets Overside opefter; paa samme Maade er Betonspæridingen afsat fra Jærnets Underside nedefter. Betonspændingen er for Tydelighed« Skyld teg- net relativt stor. Naar Betonen revner, ændres Spæn- dingstilstanden til den i Fig. 15 viste, idet Betonspændin- gen synker til Nul i Revnens Plan, mens Jærnspændingen stiger i tilsvarende Grad; betragtes en af Prismehalvdelene for sig, er den i Revnens Plan kun paavirket af Trækket Gj = ——Sbl—---------—iijEs—Sb I r t) .i8s' v1,5/ f \f EU ' <p Eb/ Hvis denne Størrelse overskrider Flydegrænsen (2800 at), vil der komme en gabende Revne; skal dette undgaas, maa Armeringsprocenten have en vis Størrelse, som vi vil søge at bestemme. Løses Ligningen med Hensyn til g), faas: 100 sL (p = ----------------- oj + EjE, — sb Eb ’) Se B & E. 1905, Side 5.