Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 492 -
Kvadrat paa Kant. Halvakser d. (Fig. 5).
Randbetingelsen (41) bliver
for Kanterne
1/2 V2
x + V = + d, cos (xv) = + og cos (yv) = +^-:
A + 3B(x2 —y3) —ya — 2(3B + l)xy = 0,
som omskrives til:
A H (6B + l)x8 — (3B + l)(x8 + 2xy + y2) = 0
eller, idet (x y)3 ~ d3:
A — (3B + l)da + (6B + l)x3.= 0.
For Kanterne
(‘2 _ 1'2
x — y =.+■ d, cos (xv) = + - og cos (yv) = -f- faas
A + 3B(xa — ys) — ya -j- 2(3B + 1)xy = 0,
som omskrives til
A + (6B + l)x3 —(3B + l)(xa — 2xy + y») = 0
eller, idet (x — y)s — d2 :
A—(3B + 1) d2 + (6B + l)x8 = 0.
I begge Tilfælde bliver altsaa:
B = - A = |<P
cos (xv) + ~ cos(vv) = 0, (41)
ox ' dy
Ligning (41) ses at være lig med Randbetingelsen
(5), medens de to Tangentialkomposanter bliver partielle
Differentialkvotienter af de deformerede Normalsnits
Flade.
For alle de tre nævnte Tværsnit kan man nu sætte: i
= Ax B(x3 — 3xy2) — xya, (42)
hvorved (40) er tilfredsstillet, medens Bestemmelsen af
Konstanterne A og B, der udføres ved Hjælp af (41),
former sig forskelligt for <le forskellige Tværsnit.
Cirkel. Radius a. (Fig. 3).
t— = A 4- 3 B (x2 — y2) — y2 ; cos (xv) —
ÈÉ = _(6B + 2)xy; cos(yv) —y'
Randbetingelsen (41) bliver:
(A + 3B (x8 — y3) — y2) X _ (6B 2) xy — = 0,
<1 cl
som, idet x2 + y3 = a3, omskrives til :
A + 3Ba3 — (12B -j- 3)y3 =. 0,
hvoraf faas: B — — A — |as.
P
P
Tzy ~ 4Ï Xy’
(43)
i|> = |d8x — 1 (x3 + 3xy3)
p = 2ï(i(<l3 -x3) - - (45)1
P
Tzy ~ —2ÏXy-
Maksimumsværdien af rZI findes i x = 0, y = 0
p
bliver, idet rm = :
na2
Maksimumsværdien af rzx findes i x — 0, y — 0 og
P
“ 2(f3 :
Og
bliver, idet r,
N
»O
II
M
X
II
r0 — max rzx = 1,5 Tnl.
Rektangel. Halvakser a og b. (Fig. 4),
Bandbetingelsen (41) bliver:
for Kanterne x = + a, cos(xv) = + 1, cos (yv) = 0:
A + 3B (x3 — y3) -— yi — 0,
for Kanterne y = + b, cos (xv) = 0, cos (yv) = + 1 :
— (6B + 2)xy = 0,
som omskrives til :
A + 3Baä —(3B + l)yà = 0 og + 2(3B + l)bx 0,
hvoraf faas: B = — A = a3
7 i
X , CM Ô
Il II II
N N
P P
Maksimumsværdien af findes i x = 0, y — 0 og
p
bliver, idet rn. = :
4ab
^0 niøx tzx —■ 1,3 Tm.
öib
Da er Nul for alle Værdier af y, er det defor-
merede Nonnalsnit en Cylinderflade.
! Dette Resultat er velkendt efter den sædvanlige Grashof’ske
Metode.
I
Man kommer saaledes i alle Tilfælde til det meget
simple Resultat, at Maksimumsværdien af rzx er lig 1,5
Gange Middelspændingen, en Værdi, som kun er lidt
istørre end de ovenfor med |j = 0,3 fundne nøjagtige
Værdier.
Niveaukurverne i det deformerede Normalsnits Fla-
de udtrykkes ved Ligningen:
4> — a = 0,
hvor a er en arbitrær Konstant, og da Spændings-
linierne efter (39) bestemmes ved Differentialligningen:
vil man heraf se, at Spændingslinierne er ret-
vinklede Trajektorier til Niveaukurverne. Ved
Integration findes for de tie behandlede Tværsnit føl-
gende Udtryk for Spændingslinierne :
Cirkel: a3 — x3 — y3 — Cy3
Rektangel: y = C
Kvadrat paa Kant: d2 •—x2 + y2 = Cy,
hvor C er en arbitrær Konstant.
‘) 1 den nedenfor nævnte Afh. af Siegln. Fuchs er Spændin-
gernes Variation for dette Tværsnit indgaaende diskuteret
og' oplyst ved Eigm er.