Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I 4^ Cö I Meddelelse LV1II. Om Krængningsforsøg nied Skibe Af l’iolessor C. Hansen. I det ansete tyske Tidsskrift »Schiffbau, for 24. Maj 1911 har Hr. Arthur R. Liddell skrevet en Artikel om ovenstaaende Emne. Artikelens Hovedhensigt gik ud paa at eftervise, at der ved brede, fladbundede Skibe med ringe Dybgang kan fremkomme en ret betydelig Fejl i Resultatet, naar man anvender den almindelig kendte Metacentermetode, samt at Fejlen skyldes: >I)els at man i Praksis kun tør anvende en Krængningsvinkel paa 4 à 5°, hvorved en lille Unøjagtighed i Maalingen faar en relativ stor Betydning, dels at man strengt taget skulde benytte en uendelig lille Krængningsvinkeh. Endvidere fremgik det af Artikelen, at Fejlens Størrelse som Regel ikke kan kontroleres i det enkelte Tilfælde. end vore Forfædre havde paa den Tid, da man første Gang planlagde Formen for Krængningsforsøg med Skibe. Ved den før Forsøget aflæste Dybgang for og agter kan man fra Deplacementskurven finde Skibets Deplace- ment P under Forsøget. P i Forbindelse med den maalte Krængningsvinkel som i dette Tilfælde godt kan være ca. 10°, og den fra Barnes' Stabilitetsbereg- ningsmetode bekendte Korrekturskive giver Eksperi- mentatoren Midler til paa Skibets Spanterids at indtegne den Krængningsvandlinie, der var Skibets Flydevand- linie under Krængningen. Ved Hjælp af en Integrator, en Integraf eller et Da Hr. Liddell til Slutning nøjedes med at anbe- Planimeter fale megen Forsigtighed ved Benyttelsen af Metacenter- metoden, men ikke angav noget Middel til at undgaa Fejlen, gjorde jeg i samme Tidsskrift Rede for, at dette meget let lader sig gøre, naar man udfører Forsøget paa den nedenfor angivne Maade, som (uden at gøre Fordring paa at fortælle noget hidtil ukendt) dog maa have en vis Interesse for mine Fagfæller; hvilket ogsaa fremgik af Hr. Liddell’s Gensvar, thi dette viste tydeligt nok, at Anvendelsen af den lille Krængningsvinkel paa 4 à 5° kun skyldes det Forhold, at praktisk virkende Skibsingeniører vel er vidende om, men ikke altid erin- drer, at vi i vore Dage har andre Midler til Raadighed, finder man først som Korrektion til Krængningsvandlinien, denne vise sig at være lig P, og derefter Deplace- Størrelse den un- Deplace- mentet op skal altsaa der Krængningen lodrette Linie gennem dette ments Opdriftscentrum, Skæringspunktet mellem denne Linie og Spanteridsets Diametrallinie er da det Punkt S, hvorfra den af den kendte Formel GS = p cot @ fundne Længde GS skal afsættes i Diametrallinien for at finde Højdestillingen af Tyngdepunktet G for Skibets Vægt og Massefordeling under Forsøget.