Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I oc Denne Fremgangsmaade koster naturligvis lidt mere ' tværskibs Distance paa 4,1 ni fik Lodlinerne følgende Tid og Penge end Metacentermetoden; men dette synes Udslag: mig ganske betydningsløst, da en nøjagtig Bestemmelse | af Skibets Tyngdepunkt er et af Skibsbygningsteoriens vigtigste Resultater. I øvrigt angiver Johoiv; »Hilfsbuch für den Schiffbau«, Udg. 1910, en lignende, men dog noget besværligere Metode ved Hjælp af Ativood’s Formel. Da det i disse Dage har været nødvendigt for mig Vandret Udslag af. Agterste Line Forreste Line mm mm 1) Første Blinke fra B. B. til S. B. 2) Anden » » » » » 3) Første » ■ » S. B. . B. B 4) Anden > » » > » 165 170 300 j 300 120 120 285 285 at bestemme Tyngdepunktets Højdestilling i Pendulpro |)e samhørende Observationer 1) og 3) giver altsaa vidt peller-Skibet »Hvalen«, var det først min Hensigt al i forskellige Resultater; men deres Middeltal svarer ogsaa benytte ovennævnte Fremgangsmaade; men da det ogsaa kun til en Krængningsvinkel paa 3,2°, og ved saa smaa var nødvendigt at beregne dette Skibs isokline Stabili- Bevægelser fra Ligevægtsstillingen er et Skib naturligvis tetskurver, blev <Iet derved muligt at finde Resultaterne meget følsomt over for Virkningen af Vind og Strøm, af et Krængningsforsøg paa en endnu nemmere Maade, Benytter man Metacentermetoden over for Obser- som dog i hvert Fald kan benyttes ved Orlogsskibe, vationerne 2) og 4), hvis Middeltal er 292,5 mm, og for hvilke man altid beregner de omtalte Stabilitets- hvis tilsvarende Krængningsvinkel er 6,4°, faar man kurver. Forsøget blev udført den 20. Oktober d. A. i et meget uheldigt Vejr med stærke østlige Vindstød og en ikke ringe Strøm. Det var oprindelig min Hensigt at gaa til en Krængning paa 10°, hvortil krævedes en flyttelig Vægt paa 7 t; men da disse skulde tages fra Skibets egen Bundballast paa 8,45 t, og »Hvalen« har [ en meget liøj Rejsning, turde jeg kun anvende 4 l, hvilket formentlig vilde give en Krængning paa 7°. I ; Skibe uden synderlig Rejsning eller i mere gunstigt [ følgende Resultat: S. II 2-4,1 -2600 117-292,5 = 0,623 ni. I Fig. 1 er Skonnertens Kurve for de tværskibs Metacentrer indtegnet. Ved 118 t Abscisse er det til- svarende tværskibs Metacenlrums Højde over Kølens Underkant lig 3,075 m, og Tyngdepunktet G’s Højde over Kølens Underkant skulde følgelig være • Vejr bør man helst gaa til 10° eller endnu mere. »Hvalen« blev lagt i Vindretningen og fortøjet med lo j Varp agter; det ene Varp blev slækket af under hver j Maaling. Hele Gangen i Forsøget var følgende: Søvandets Vægtfylde ved den stedfindende Tempera- | 3,075 — 0,623 = 2,452 m. Nu foreligger Skibets isokline Stabilitetsklirver, se Fig. 1. Man kan derfor finde G’s virkelige Plads ved fra disse at konstruere en isocaren Stabilitetskurve til Abscissen 118 t og med Kølens Underkant som Basis- tur 7° C blev af Den polytekniske Læreanstalts fysiske punkt. Denne Kurve er mærket A i Fig. 2, og dens Laboratorium bestemt til at være 1,0065, medens 1,015 Ordinat ved 6,4° Krængning er lig 0,35 m. Da dette er den Vægtfylde, hvortil Skibets Deplacementsskala og Resultat betyder, at ved 6,4° Krængning er Opdrifts- isokline Stabilitetskurver er konstrueret; til disse svarer liniens vinkelrette Afstand fra Kølens Underkant lig endvidere en Styrlastighed paa 18 cm. 0,35 m, kan man finde Afstanden fra Kølens Under- For at skaffe Skibet denne Styrlastighed blev de ! kant U til Skæringspunktet S mellem denne Opdriftslinie 4t Ballastjærn lagt saa langt forude paa Dækket sotn °8 Skibets Diametralplan af Ligningen: mulig, de resterende 4,45 t Bundballast blev lempet for- efter, og endelig blev der anbragt 655 kg Rujærn paa Dækket ved Fokkemasten. Herved blev Dybgangen agter 2 m, for 1,75 m, Styrlastigheden 25 cm. Den re- sterende Styrlastighedsforandring paa 7 cm opnaaedes s og M ikke er sammenfaldende, og G’s virkelige Højde ved Mandskabets Placering under Maalingerne. Over Kølens Underkant bliver følgelig : Skibets Deplacement, maalt paa Deplacementskurven i Fig. 1 og svarende til Middeldybgangen 1,875 tn, vilde 3,14 — 0,623 = 2,517 m. have været 118 t, hvis Søvandets Vægtfylde havde været 1,015; men med den virkelige Vægtfylde 1,0065 blev 118 Deplacementet P = -1,0065 = 117 t. Samtidig med Fastsurring af Fartøjer, Rundholter og Ankre samt Fyldning af den ene Olietank og Tøm- ning af den anden blev Ballastjærnene lagt paa Dækket i fire Bunker, hver indeholdende 1 t. Længden af hver af de to Lodliner blev maalt til at være nøjagtig 2,6 m fra Ophængningspunktet til den vandrette Maalestok forneden. Ved at flytte Ballastjærnene gennem en vandret, 0 35 sin 6,4° = US — 3,14 m. U o Ved at afsætte Afstanden US i Fig. 1 ser man, at Anm. At Punktet S maatte ligge højere end Meta- centret M ses i øvrigt straks af Fig. 2, fordi de første 7° af Kurven A er sammenfaldende med den rette Linie, hvis Ligning er y = 3,075 Gange Krængningsvinkelen i rent Tal, medens Betingelsen for, at S og M bliver det samme Punkt, som bekendt, er, at Kurven A og Kurven y = 3,075 Gange sin. til Krængningsvinkelen enten er sammenfaldende indtil 6,4° Krængning eller dog har et Fællespunkt ved denne Krængningsvinkel.