Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 52 Endelig gjorde han endnu en betydelig Opfindelse, | haanden byggede han en Del Støbejærnsbroer, hvoraf nemlig Anvendelsen af Dykkerklokken i Praksis ved Fun- deringer. Udførelsen af tilstrækkelig solide Funderinger under Vand havde hidtil altid voldt store Vanskeligheder, og mange Broer faldt ned under Arbejdet eller siraks efter dettes Afslutning, fordi el Højvande bortskyllede Funda- mentet. Nu anvendte Smeaton 1778 ved Hexhani første Gang en pneumatisk Fundering for en Bro over Tyne; ganske vist faldt Broen ned, fordi den underskylledes; men Eftertiden har jo fuldt ud vist det riglige i Frem- gangsmaaden. Aaret efter anvendte han Dykkerklokken ved Udførelsen af en Havn ved Ramsgate, et Anlæg, som paabegyndtes 1774, og hvor han efter hollandsk Møn- ster anvendte Skyllesluser, noget der hidtil var ganske ukendt i England, og som han altsaa havde lært paa sin Rejse. Ilan døde 1792. Medens Industrien hidtil havde maattet nøjes med Vindkraft og Vandkraft, konstruerede VVaM sin Damp- maskine omkring 1768 og forbedrede den i Lobet af den næsle Snes Aar. Der var straks el Marked for Maski- nerne. En Mand, hvis Navn maa nævnes i Forbindelse med Walt, er Mattheiv Boullon, som ved Birmingham drev forskellig industriel Virksomhed og bl. a. selv forgæves prøvede at bygge Dampmaskiner. Til ham henvendte Watt sig 1768, og der dannedes et Kompagniskab mel- lem dem. 1775 85 udtog de 5 Patenter paa vigtige For- bedringer ved Dampmaskinen og udnyttede disse Paten- ter, til de udløb 1800, hvorefter Walt udtraadte, medens hans Sønner fortsatte Virksomheden sammen med Boullon. Naturligvis gav den forøgede Virksomhed i Indu- strien Anledning til, at der slilledes Ingeniørerne, nye Op- gaver i Retning af Forbedring af Samfærdselsmidlerne ved Anlæg af Veje, Broer, Kanaler, Havne og Fyrtaarne; men de ydre politiske Forhold i England gav ogsaa In- dustri og Handel et stort Opsving. England havde 1783 mistet den Del af Nordamerika, der dannede de forenede Fristater; men delle bevirkede langtfra en Nedgang i Handelssamkvemmet med disse store Landstrækninger, idet disse som Fristater hurtig udviklede sig, og Udveks- lingen af Raastoffer mod færdige Varer forøgedes bety- deligt. Den vigtige Bomuldsindustri udvidedes saaledes efter Opfindelsen af Spindemaskinen. Arvtagerne efter Smeaton som Englands første Inge- niører paa Bygningsvæsenets Omraade blev Thomas I el- ford og John Kennie. Telford fodtes 1757 i en skotsk Hyrdehytte og kom efter at have lært Murerprofessionen til Edinburgh, hvor han arbejdede 2 Aar som Brolægger. Denne praktiske Uddannelse skaffede ham Plads som Bygningskonduktør ved Arsenalet i Portsmouth og senere ved Opførelse af Fængsler og Hospitaler. Han maa have vist sig som en overlegen Mand, thi efter Smeaton’s Død i 1792 overdi og man ham 1793 Ledelsen af Anlæget af Ellesmere-Kanalen, og da han havde ringe Erfaring i Jordarbejde og slet ingen i Kanalbygning, maatte han søge Hjælp hos William Jessop, der var en særlig dygtig Ingeniør og Elev af Smeaton. Da han havde set Coalbrookdale-Broen, som i 1777 var bygget som den første Støbejærnsbro, byggede han 1795 Buildwas Bridge ligeledes af Støbejærn; og efter- nogle endog var Svingbroer. Telford kritiserer i sine Memoirer Bygningen af Coalbrookdale-Broen, idet den- nes Bygmester, Arkitekt Pritchard, ikke havde forstaaet at benylle det nye Materiales Egenskaber, men havde gjort Buen halvcirkelformet, efterlignende Datidens murede Broer. Følgen var da blevet, at Jordtrykket havde knæk- Fig. 9. Buildwas Bridge. ket Buen paa Midten. Medens Coalbrookdale-Broen havde en Spændvidde af 100 ft., gav Telford Buildwas Bridge en Spændvidde af 130 ft. og formede den som et Segment af en meget slor Cirkel for at modarbejde Jordlrykket. Denne Bros Jærnbuer stables ogsaa i Coal- brookdale-Jærnværket. Blandt de mange Broarbejder, som Telford udførte paa denne Tid fortjener Pont Cysylltau særlig at frem- hæves, idet del er en Kanalbro, hvor ikke alene Bro- dragerne, men ogsaa Kanalens Bund og Sider er dannede af sammenboltede Støbejærnsplader. Fig. 10. Pont Cysylltau. Da franske Skibe kunde forulempe Skotlands Kyster, hvor der ikke fandtes større FIaadestationer, og for at give Højskotterne Arbejde besluttede man at bygge en Kanal gennem Great Gien-Dalen, en Strækning, der var