Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 53 - 200 miles lang, men som paa 22 miles nær var opfyldt af sejlbare Søer og Vandløb. 1773 havde Lodsejerne la- det James Watt undersøge Muligheden for at bygge en Kanal her, og han udtalte sig for en Kanal med 10 ft. Fig. 11. Overbygningen af Pont Cysylltau. over Vandspejlet. Den 10de August 1819 lagdes Grund- stenen til Broen, og 30. Januar 1826 var Broen færdig. Den indeholder 2187 t Jærn. Samtidig byggede han for den samme Vej en 327 ft. lang Hængebro over Conway. Han vedblev at arbejde som Ingeniør til sin Død 1834, men fik dog Tid til i sine sidste Leveaar at udarbejde en Beretning om alle sine Arbejder; denne Beretning, der er ledsaget af et stort Atlas med Kobberstik af alle hans Hovedværker, blev udgivet efter hans Død, og i Tillæg til den blev der aftrykt en Mængde af de omfattende skrift- lige Erklæringer, han afgav i Tidens Løb, samt en Lom- mebog, hvori han havde gjort Optegnelser om Forsøgs- resultater, Beregningsformler og lignende, en fuldstændig Forløber til de Ingeniørkalendere, der nu findes en Mæng- Vanddybde. 1801 henvendte Regeringen sig til Telford med Anmodning om at udarbejde en Kanalplan. 1803 paabegyndtes Arbejdet og fuldendtes 1829. Telford udførte efterhaanden en hel Række Kanaler i England; men særlig Interesse har det for os Danske, at han 1808 og 1813 besøgte Sverrig for at give Grev Platen Raad under Bygningen af Gøta-Kanalen. 1814 henvendte man sig til Telford angaaende en Bro over Runcorn Gap ved Mersey. Flodmundingen er her 1200 ft. bred, og da Skibsfarlen er livlig, besluttede han at konstruere Broen som Hængebro. Hidtil havde man kun bygget smaa Gangbroer som Hængebroer, hvor- Fig. 12. Telfords Materialprøvning. for Telford anstillede 200 Forsøg for at finde Trækstyr- ken af Smedejærnsstænger, hvorpaa han tegnede en Hæn- gebro med en Midteraabning paa 1000 ft. og to Side- aabninger paa hver 500 ft. Af Midterfaget byggede han en Model, med hvilken han anstillede Forsøg, der gav til- fredsstillende Resultater; men Broen kom dog ikke til Udførelse. I de følgende Aar kastede han sig over Vejbygningen, og han benyttede — i Modsætning til Mac Adam — et Paklag som Underlag for Skærvebelægningen. Blandt de mange Vejanlæg, han udførte, var det vigtigste Vejen fra London til Holyhead, hvorfra der er Overfart til Dublin. Denne Vej fører over Menai Street, og Parlamentskom- missionen, der havde med Vejen at gøre, spurgte Telford, om han ikke kunde bygge en lignende Bro som den fore- slaaede ved Runcorn Gap over dette Stræde, og i 1818 havde Telford sit Projekt færdigt, visende en Hængebro med en Midteraabning paa 550 ft. og i en Højde af 153 ft. Fig. 13. Menai Bridge. de af. Disse Optegnelser er meget uensartede, og de synes at have været førte ret utydeligt, i hvert Fald vrimler den trykte Udgave af Fejl, og et enkelt Sted har disse været Udgiveren saa iøjnefaldende, at han tilføjer: »Saaledes staar der virkelig i Bogen«. Maaske kræver den rette For- staaelse af dem ogsaa en Del Forkundskaber, som jeg ikke er i Besiddelse af, idet f. Eks. de matematiske Ud- tryk og Betegnelser er saa afvigende fra dem, vi bruger, at man let tager fejl. Jeg skal dog give nogle Prøver fra denne interessante Bog. Om Gas bemærkes kun, at Kulgas i Edinburgh produ- ceres for 8 sh. pr. 1000 cubic feet og sælges for 12 sh. Pri- sen paa Oliegas er derimod 26 sh. pr. 1000 cubic feet. Angaaende Vands Udstrømning gennem en Aabning opgives: Å f ]1)3— 1/d3 a I Hastigheden = 15.34 __y n D — d I j y og Vandmængden — —(d3 5,346. Hvis Aabningen er nede ved Bunden, er Hastigheden 8(d, og Vandmængden Produktet af Hastigheden og Are- alet, Hvorfor Bredden af Aabningen ikke er laget med i det almene Tilfælde, staar man uforstaaende overfor; men her er maaske en Fejl i Udgivelsen, idet han har ment, at 5,34 er Bredden, idet mange af hans Optegnelser er Taleksempler fra udførte Anlæg. Paa en Maade er det interessanteste Styrkeberegnin- gerne. For Tømmer angives, at den Kraft, der skal til for at knække en Stang af Længden 1, Bredden b og Høj- den d, er p = 651 ----10 bd2 Ibs. Han citerer Musschenbroek, der gjorde sine Forsøg i Leyden 1729.