Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

54 For murede Piller angiver han, at gode Mursten kan I Gang anvendte hule Mure, fordi Grunden ikke var fast nok bære 320 000 Ibs pr. square foot, hvilket vil sige 156 kg/cm2, »Hütte« angiver 140. Trækstyrken angiver han for Jærn til 5350 kg/cm2, for Kobber til 2500 kg/cm2 og for Bly til 300 kg/cm2. Tal, der ogsaa viser, at hans Forsøg maa have været gjorte ret omhyggeligt. bd2 I en senere Optegnelse i Bogen findes, at -— er Kon- 1 w slant for en Bjælke, idet b, d og 1 har de ovenfor angivne Betydninger, og w er den Kraft, der anbringes paa Mid- ten. Ved Forsøg finder han, at for 1 = 8 ft, og b —d = 6 inch er w = 660, han angiver da for en anden Bjælke b<i2660 W = j men her er aabenbart igen en Fejl i Udgivelsen. John Rennie fødtes 1761 i Skotland. Han viste straks som Dreng stor Lyst til mekanisk Virksomhed, idet han skulkede fra Skolen og i Stedet for arbejdede i Værkste- det hos en Møllebygger. Man havde imidlertid ogsaa saa gode Anlæg for Matematik, at han i en Alder af 17 Aar fik tilbudt Stillingen som Lærer i dette Fag i en højere Skole. Han havde dog ikke Lyst til at blive Matematik- lærer, hvorfor han kun overlog Stillingen som et Vikariat, til en anden Lærer kunde blive udnævnt, og i Løbet af 6 Uger lagde han særlige pædagogiske Evner for Dagen. I et Par Aar arbejdede han nu som Møllebygger, i hvilken Tid han som den første anvendte Drev af Sløbe- jærn i Stedet for Træ. Senere gik han til Universitetet i Edinburgh, hvor han om Vinteren sluderede Fysik og Kemi, samtidig med at han studerede Datidens tekniske Litteratur, bl. a. Belidor’s Værker. Hver Sommer arbej- dede han stadig som Møllebygger. Efter at have fuldendt sine Studier foretog han en Rejse gennem de engelske Fabriksbyer, og paa denne kom han ogsaa til Boulton & Watt’s Fabrik i Soho ved Bir- mingham. Da dette Firma havde paataget sig Bygnin- gen af en Mølle, Albionmøllen i London, men ikke havde særlig Erfaring i Møllebygningen, overdrog det Rennie Ledelsen af dette Arbejde. Møllen havde 20 Kværne, hver med en Diameter af 414 ft, og to Dampmaskiner paa til- sammen 150 H. K.; der kunde males 150 bushels (54,5 hl) Hvede i Timen. Da, foruden Malingen, Sigtningen af Melet og al Transporten foregik mekanisk, blev Møllen anset for et Vidunder, da den var færdig 1788. Den be- tegner ogsaa et Vendepunkt i Maskinbygningen, idet alle Tandhjul var af Jærn med epicykloidale Tænder, og da Akslerne var omhyggelig anbragte med Bronzelejer, var Gnidningstabet bragt ned til et hidtil ukendt Minimum. Møllen brændte allerede 1791; men den havde skaffet Ren- nie en saadan Berømmelse, at han paa dens Grund kunde bygge en Maskinfabrik. Paa dette Tidspunkt var det, at Smeaton trak sig tilbage fra aktivt Ingeniørarbejde, og ligesom Telford blev Rennie nu ogsaa spurgt til Raads i Kanalanliggender, og hans første Arbejde som Bygningsingeniør blev den 57 eng. Mile lange Kennet-Avon Kanal. Den har 79 Sluser, og baade disse og Broer og Aquadukter vidner om den Omhu, hvormed han altid udførte sit Arbejde. Nu følger en lang Række Kanal-, Bro- og Havne- arbejder, blandt hvilke jeg kun skal nævne Bygningen af en Sluseport i Grimsby, idet Rennie her for første til at bære en massiv Mur. I det hele taget var Funde- ringen altid et Punkt, som Rennie lagde særlig Vægt paa. Ved Bygningen af London Docks i London konstruerede han en dampdreven Rambuk. Ogsaa paa Uddybnings- maskiner indførte han Dampmaskinen. Nogle mener, at Fyrtaarnet paa Bell Rock, der op- førtes i Lighed med det af Smeaton konstruerede Eddy- stone Fyrtaarn, skyldes Rennie’s Planer. Det byggedes af Robert Stevenson, en Ingeniør, der bj'ggede en Mæng- de Fyrlaarne langs de engelske og skotske Kyster. I et Brev fra 1806 omtaler han, at han er i Færd med for det kongelige Værft i København at bygge en Dampmaskine til Drift af samtlige Blæsebælge i Smedjen, og en anden til at pumpe Vandet ud af Dokken. 1809 henvendte et londonsk Selskab sig til Rennie for at bede ham udarbejde Planer til en Bro over Them- I sen ved Somerset House, og i de følgende Aar byggede Fig. 14. Waterloo-Bridge. han Waterloo Bridge, som indviedes 18. Juni 1817 under stor Højtidelighed, ved hvilken Lejlighed Prinsregenten tilbød ham en Udnævnelse til Knight, hvilken han dog afslog, idet han sagde, at han var tilfreds med at hedde John Rennie. 1813 dannedes et Selskab til Bygningen af en Bro over Themsen i London mellem London Bridge og Black- friar’s Bridge. Da Floden er snæver paa dette Sted, gav Parlamentet kun sin Billigelse paa den Betingelse, at Vandstrømmen hindredes saa lidt som muligt. Rennie konstruerede derfor en Bro af Støbejærn i 3 Spænd, af hvilke det midterste havde en Længde af 240 ft, og de lo andre af 210 ft. Broen byggedes 1815-—1819, og med Rennie’s Omsorg for at gøre sin Konstruktion solid nok kom Broen til at indeholde 2620 t Støbejærn og 112 t Smedejærn; men den holder ogsaa den Dag i Dag i Mod- sætning til mange andre Støbejærnsbroer. Broen fik Navnet Southwark-Bridge. Rennie naaede endnu at udføre Tegninger til en Bro, der skulde erstatte den gamle London Bridge; men Op-