Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I I førelsen af den begyndte først et Par Aar efter hans Død under Ledelse af hans Søn. Han døde 1821. Rennie var Datidens mest videnskabelig uddannede Ingeniør, og dog var han Autodidakt; han var et Arbejds- menneske som faa. Ofte ansatte han Møder til Kl. 5 om Morgenen og arbejdede saa altid til langt ud paa Natten. Hans skriftlige Arbejder skal være et Unicum af Orden, Grundighed og Klarhed. Den eneste Kritik, han ofte mødte, var, at hans Overslag var for store, thi det var hans Natur imod til en Begyndelse at nævne en mindre Sum, naar han dog i Kraft af sin Erfaring vidste, at Arbejdet senere vikle blive dyrere. Den femte og sidste af de Ingeniører, jeg skal om- tale i Aften, er Marc Isambard Brunel, der fødtes 1769 i Normandiet i Frankrig. Af Fødsel var han Franskmand; men en mærkelig Livsskæbne førte ham senere til Eng- Fig. 15. Southwark-Bridge. land. Han begyndte som Officer i den franske Marine; men under den franske Revolution maatte han som ivrig Royalist flygte og log til Amerika. Paa Overrejsen traf han to Franskmænd, der skulde foretage Opmaalinger for den franske Regering i Urskovene ved Onlariosøen. Han sluttede sig til dem, og da dette Arbejde var fuldført, fik de tre Venner overdraget Projekteringen af en Kanal fra Hudsonfloden til Chaplain-Søen, hvorved Brunel førtes ind paa Flodreguleringsomraadet, hvor han fik Lejlig- hed til at aflægge Prøver paa sit store Konstruktions- talent. Paa dette Tidspunkt udskreves der en Konkurrence om Planer til et Hus for Staternes Repræsentation i Washington, og Brunel vandt Prisen; men økonomiske Forhold bevirkede, at Bygningen ikke blev opført. Ved en Konkurrence om Planer til et Teater i New-York sejrede Brunel ligeledes, og dette kom til Udførelse, men brændte allerede i 1821. Det var kun 3 Aar siden, at han var kommen til Amerika; men han havde allerede naaet at faa Borgerret i New-York og blive Byens Over- ingeniør, i hvilken Stilling han byggede el Kanonstøberi, der vandt almindelig Paaskønnelse. Han var imidlertid ikke tilfreds i Amerika, hvortil ogsaa kom, at han umiddelbart inden sin Flugt fra Frank- rig havde lært en engelsk Dame at kende, og at de gen- sidig nærede stor Tilbøjelighed for hinanden. I Januar 1799 forlod han derfor New-York og log til England, hvor han straks giftede sig. I England slog han straks ind paa at benytte det ualmindelig store Opfindergeni, han besad, og i Løbet af nogle Maaneder udtog han Patenter paa forskellige Op- findelser, bl. a. en Skrive- og Tegnemaskine, og han kon- struerede ogsaa en Maskine til Blanding af Spillekort; men med særlig Forkærlighed omfattede han Opfindelsen af et System af Maskiner, der kunde forfærdige Blokke, hvoraf den engelske Marine benyttede 100 000 aarlig. Disse Maskiner blev almindelig beundrede, og Brunel fik overdraget Installationen af dem i Arsenalet i Portsmouth. Maskinerne fungerede fuldt tilfredsstillende og leverede 1808 130 000 Blokke, idel de kun krævede 10 Mand til deres Pasning, medens der hidtil skulde have været an- vendt 110 Mand. Brunel fik i Honorar samme Sum, som aarlig spare- des ved Anvendelsen af Maskinerne, hvilket beløb sig til 17 663 og for Indretningen af en Savmølle for Artille- riet i Woolwich fik han ligeledes et større Honorar. Disse Penge anbragte han i en Fabrik i Battersea, der skulde levere Blokke til Handelsmarinen, og i en Fodtøjsfabrik, der arbejdede med Maskiner, hvorpaa han havde Patent. Hans Blokfabrik brændte imidlertid 1814, hvad der gav ham store Tab, og ved Fredslutningen med Frankrig 1814 led han ligeledes store Tab paa Fodtøj, som Armé- forvaltningen nu ikke fik Brug for. I disse Aar udførte han el Anlæg paa Marinens Værft i Chatham, som skulde faa Betydning for hans senere Arbejder. Det var et Transportanlæg for alt det Træ, Værftet skulde bruge. Det bestod i en Tunnel fra Floden ind under Toppen af en SS' høj Bakke, gennem hvilken han gravede en Schakt. Træet kunde nu flaades ind under Schakten, gennem hvilken det hævedes op og fordeltes til Savmøllerne, som placeredes rundt omkring. Dette An- læg beundredes meget, bl. a. af Kejseren af Rusland, der 1814 besøgte England, ved hvilken Lejlighed Brunel fore- slog ham enten at bygge en Tunnel under Nevaen i Pe- tersborg eller en Træbro over den, til hvilken han havde udarbejdet et Projekt, som viste en Spændvidde paa 800 ft. I London var Tanken om en Tunnel under Themsen første Gang fremsat af en Ingeniør Dodd 1788, og i 1802 begyndte man at udføre en saadan efter en Plan af Inge- niør Vazie; men Arbejdet maatte indstilles 1808, efter at der var udført en Stolle, idet Vandet gentagne Gange brød igennem. 1818 udtog Brunel Patent paa en stor Boremaskine til Tunneler, hvilken han tænkte skulde anvendes under Nevaen; men det skulde aldrig falde i hans Lod at tage fat paa dette store Arbejde, som jo den Dag i Dag ingen har givet sig i Lag med. 1821 var hans økonomiske For- hold saa fortvivlede som Følge af et Bankhus’s Fallit, at han blev sat i Gældsfængsel. Fra Fængselet forhandlede han med Rusland, hvor der lovedes ham en godt betalt Virksomhed i Statens Tjeneste; men da hans formaaende