Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 586 —
Opmærksomhed pàa Kaplskär-Banen. Den vil utvivl-
somt blive Hovedforbindelsen mellem Finland og Konti«
nentet, saavel hvad angaar Person- som Godstrafikken,
ligesom det vel heller ikke er usandsynligt, efter at For-
bindelse er tilvejebragt mellem det russiske og det finske
Banenet ved Bygning af Broen over Neva, at en Del rej-
sende og Gods fra Rusland Sibirien vil føres ad den
Vej. En stor Del af denne Trafik vil fra Stockholm
gaa videre Syd paa ad Stambanen lil Malmö, saaledes som
det ogsaa er gjort gældende under Forhandlingerne i den
svenske Rigsdag. Saa længe vi endnu ikke har nogen Rødby
—Femern-Rute, og saa længe vor vigtigste Trafikaare, Ged-
ser-—•Warnemünde-Ruten, endnu i alt væsentligt befinder
sig paa det samme Trin, som da den blev anlagt, uden
Storstrømsbro, uden Køge-Bane og uden Dobbeltspor fra
Køge til Masnédø, maa vi finde os i, at ogsaa denne for-
øgede Trafik til Kontinentet gaar vor Dør forbi og føres
ad Trelleborg—Sassnitz-Ruten videre ud i Europa.
Medens Rejsen fra Finland (Äbo) for Tiden tager 40
Timer til Hamborg og 60 Timer til Paris (Fig. 2) foruden
ofte nogle ekstra Timers Ophold i Stockholm, vil de til-
svarende Rejser over Kapelskar og derfra ad Trelleborg—■
Sassnitz-Ruten tage henholdsvis 35 og 55 Timer og over Fe-
mern-Ruten henholdsvis 291/-2 og 4672 Timer. Rejsende og
Gods fra Finland over Äbo—Kapelskär—Rødby—Femern
vil allsaa i Forhold til de nugældende Rejsetider indvinde
10 og 13 Timer henholdsvis til Hamborg og til Paris, me-
dens Rejsetiden til London vil blive forkortet med over
14 Timer. Det bemærkes, at der ved de saaledes bereg-
nede Køretider er gaaet ud fra de før Krigen gældende
Køreplaner saavel i Sverrig som i Tyskland, Frankrig
og England m. m.
Del er interessant og lærerigt at iagttage Svenskernes
utrættelige Bestræbelser for at udvikle og forbedre deres
Hovedtrafikaarer af Hensyn til ikke mindst den gennem-
gaaende Trafik. Der vises paa dette Omraade i vort Na-
boland et Udsyn, en Forudseenhed og en Foretagsomhed,
som maa vække vor Beundring, og som vi burde drage
Lære af. Da Dampfærgeforbindelsen Trelleborg—Sassnitz
i sin Tid etableredes, blev den, som bekendt, modtaget med
stor Skepsis i Danmark; og hvem tør nu benægte, at denne
Rute med de store, stærke og komfortabelt indrettede
Færger har overtruffet alle, endogsaa Svenskernes egne
Forventninger, og at denne Forbindelse bl. a. har berøvet
Danmark næsten hele den gennemgaaende Trafik fra Kon-
tinentet til Skandinavien og Finland? Sverrig er ikke
alene et fra Naturens Haand rigt udstyret Land, men der
findes i det svenske Folks Karakter en Evne til, uden
Hensyn til øjeblikkelige, lokale og personlige Interesser,
at kunne se stort og overlegent paa mange for Samfundet
vigtige Spørgsmaal.
Denne Trang til at ville det store, ofte det, der for
mange kunde synes umuligt, giver sig Udtryk paa mang-
foldige Omraader. Ingeniørforeningens Medlemmer fik et
stærkt Indtryk heraf under Sommerudflugten til de vældige
Kanalarbejder ved Trollhättan. Mange af Foreningens
Medlemmer vil ligeledes endnu have Kaptajn Ingemar
Petersson’s interessante Foredrag om de svenske Kanal-
veje i frisk Minde; man fik under dette et levende Ind-
tryk af det Storsyn, under hvilket Udviklingen af Kana-
lerne i Sverrig ledes, idet de endogsaa tænktes som Led
i hele det europæiske Kanalsystem.
Paa Kanalarbejdets Omraade er vi af gode Grunde
afskaarne fra al kunne følge vort foretagsomme Broder-
folk. Men hvor det drejer sig om et for de menneskelige
Samfund saa vigtigt Omraade som Jærnbaner og Damp-
færgeforbindelser, et Omraade, paa hvilket vi paa Grund
af vore Naturforhold og vor hele Beliggenhed snarere
kunde være forud, paa dette Felt burde vi i alt Fald ikke
staa tilbage for Sverrig.