Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
000
hvor Indeks a refererer til Afpasningen som Kilde til
Usikkerheden.
Hvad herefter Usikkerheden hidrørende fra Galva
nometeratlæsningen angaar, saa bestemmer man, hvis
Apparate! staar til Raadighed, bedst denne ved en di-
rekte Prøve. Man iagttager herved Forandringen i Gal-
vanometerets Udslag for en Overvægt af 1 i R. Denne
Forandring kan vi betegne som Bioens Følsomhed f.
Ved nogle Gentagelser af een og samme Indstilling dan-
ner vi os dernæst en Forestilling om Usikkerheden ùct
paa Allæsning af Galvanometerindeks’ens Stilling. Her- Vi kan skrive
eller er Usikkerheden paa de Cifre i B, som vi kunde
interpolere os til
Aa
AB, =
nu sige os noget om, hvorledes vi bør fordele Usikker-
heden paa de Maalinger, hvoraf den sammensatte
stemmelse bestaar. Lad Resultatet B være bestemt
R = f (nrjPg),
hvor er Resultaterne af Enkeltmaalingerne.
har vi
Ho-
ved
Da
og den tilsvarende Usikkerhed paa x
1000
• 1000 o/oo.
Den samlede Usikkerhed bliver herefter
Ax
1000
x
• 1000E,
hvor F er Reduktionsfaktoren.
Ved
kan det
AR
K
AK
1<
dR
' <lr ûr
B ’ r
hvor a, b og c
tatets teoretiske
fa a s nu ved
hvor F er
«en
lil
er Enkeltniaalingerncs Bidrag lil Resul-
Usikkcrhed. Den praktiske Usikkerhed
/p
Reduktionsfaktoren. Vi omskriver
+
n
II
erkender herved, at jo mindre F er, desto
større
meget følsomt Galvanometer (følsomt Brosyslcin)
bliver ganske forsvindende mod
ske,
at
Del
betyder da i Almindelighed, at en Intcr-
overflødig, idet den kun giver Cifre, der
usikre. Hvis Brosystemet paa den anden
kan vi ved en given Tolerans R j
Summen af Enkeltmaalingernes Usikkerhedsbidrag
tage. Mindst bliver nu E, naar a = b =
Bidragene gøres lige store. Derfor maa
blive, at vi stræber
en
tillade
polation
allerede
Side er
bort, fordi vi kan bringe Galvanonieteret til at staa
paa Nul ved de Modstandstrin, vi raader over i R. Det
er da værd at lægge Mærke til, al vort Udtryk for
ABi alligevel giver den fra Afpasningen af Ligevægt hid-
rørende Usikkerhed. Naar I' nemlig er den Forandring
i Udslag, som en Modstand 1 giver Anledning til, maa
Usikkerheden ûa paa Iagttagelsen af Indeks’cns Stilling
Aa
belyde cn Usikkerhed AR i R paa f -1.
er
er
relativt ufølsomt, falder Interpolationen maaske
at an-
, altsaa naar
det normale
i- at planlægge den sammensatte Maa
lin« saaledes, al Enkeltbestemmelsernes Bidrag lil Usik-
kerheden bliver lige store, altsaa hvert -I . (nci
Antallet af Enkeltbestemmelserne).
Som en yderst simpel Anvendelse al' den fundne
Bege) kan vi benytte Maalingen af cn
Viserinstrunienler (Eksempel pg. 599).
ligelige Fordeling fører her til, at
Modstand ved to
Regelen om den
Act,, __ Aai
et., “ a.
Ogsaa uden at vi har haft Lejlighed lil at bcsleinme [)a nu
f ved Forsøg, kan vi vurdere Usikkerheden paa Maalin-
gen ved Brosystemet.
Spændingsfølsomhed og Strømkildens elektromotoriske
Kraft. Vi kan da nemlig beregne f. Paa denne Bereg-
ning og paa Afgørelsen af, hvilket Forhold (1er i
givet Tilfælde vil give den største Sikkerhed, skal
dog ikke her komme ind.
hvis vi kender Galvanometerets
«i. eller at vi,
praktiske Forhold
= ZXcti, betyder det, at ap
naar intet i øvrigt taler derimod, og
tillader det, bør vælge Viserinstrumenterne saaledes, al
vi f’aar nogenlunde lige store Udslag paa dem.
Som en anden Anvendelse af stor almindelig Bc
et ; tydning finder vi, med hvilken Sikkerhed vi skal udføre
Bestemmelsen af den Korrektion, hvormed Resultatet af
vi cn Maaling ofte maa suppleres. Lad Resultatet være B.
Den umiddelbare Maaling giver Ro. Hertil skal føjes
en Korrektion k, saa at
Særlige Anvendelser af Udtrykket for
Résulta lets Usikkerhed.
1. Hvorledes bør man fordele Usikkerheden paa de enkelle
Bestemmelser i en sammensat Maaling?
De fleste af vore Maalinger er sammensatte, op spørger
løser sig altsaa i en Række Enkeltmaalinger. (Eks. fordeles
Maalingen af den elektriske Modstand ved Strøm- og
Spændingsmaaling). Vort Udtryk for Usikkerheden kan
+
O
II
R tilkuler vi en
AR., Ak
Om Ro °g k’
ligeligt mellem Ro
relativ Usikkerhed
naar
Usikkerheden
Vi
B
AB , ,
skal
R
I>
o
Q
+ r
Vi finder
<1