ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
000 hvor Indeks a refererer til Afpasningen som Kilde til Usikkerheden. Hvad herefter Usikkerheden hidrørende fra Galva nometeratlæsningen angaar, saa bestemmer man, hvis Apparate! staar til Raadighed, bedst denne ved en di- rekte Prøve. Man iagttager herved Forandringen i Gal- vanometerets Udslag for en Overvægt af 1 i R. Denne Forandring kan vi betegne som Bioens Følsomhed f. Ved nogle Gentagelser af een og samme Indstilling dan- ner vi os dernæst en Forestilling om Usikkerheden ùct paa Allæsning af Galvanometerindeks’ens Stilling. Her- Vi kan skrive eller er Usikkerheden paa de Cifre i B, som vi kunde interpolere os til Aa AB, = nu sige os noget om, hvorledes vi bør fordele Usikker- heden paa de Maalinger, hvoraf den sammensatte stemmelse bestaar. Lad Resultatet B være bestemt R = f (nrjPg), hvor er Resultaterne af Enkeltmaalingerne. har vi Ho- ved Da og den tilsvarende Usikkerhed paa x 1000 • 1000 o/oo. Den samlede Usikkerhed bliver herefter Ax 1000 x • 1000E, hvor F er Reduktionsfaktoren. Ved kan det AR K AK 1< dR ' <lr ûr B ’ r hvor a, b og c tatets teoretiske fa a s nu ved hvor F er «en lil er Enkeltniaalingerncs Bidrag lil Resul- Usikkcrhed. Den praktiske Usikkerhed /p Reduktionsfaktoren. Vi omskriver + n II erkender herved, at jo mindre F er, desto større meget følsomt Galvanometer (følsomt Brosyslcin) bliver ganske forsvindende mod ske, at Del betyder da i Almindelighed, at en Intcr- overflødig, idet den kun giver Cifre, der usikre. Hvis Brosystemet paa den anden kan vi ved en given Tolerans R j Summen af Enkeltmaalingernes Usikkerhedsbidrag tage. Mindst bliver nu E, naar a = b = Bidragene gøres lige store. Derfor maa blive, at vi stræber en tillade polation allerede Side er bort, fordi vi kan bringe Galvanonieteret til at staa paa Nul ved de Modstandstrin, vi raader over i R. Det er da værd at lægge Mærke til, al vort Udtryk for ABi alligevel giver den fra Afpasningen af Ligevægt hid- rørende Usikkerhed. Naar I' nemlig er den Forandring i Udslag, som en Modstand 1 giver Anledning til, maa Usikkerheden ûa paa Iagttagelsen af Indeks’cns Stilling Aa belyde cn Usikkerhed AR i R paa f -1. er er relativt ufølsomt, falder Interpolationen maaske at an- , altsaa naar det normale i- at planlægge den sammensatte Maa lin« saaledes, al Enkeltbestemmelsernes Bidrag lil Usik- kerheden bliver lige store, altsaa hvert -I . (nci Antallet af Enkeltbestemmelserne). Som en yderst simpel Anvendelse al' den fundne Bege) kan vi benytte Maalingen af cn Viserinstrunienler (Eksempel pg. 599). ligelige Fordeling fører her til, at Modstand ved to Regelen om den Act,, __ Aai et., “ a. Ogsaa uden at vi har haft Lejlighed lil at bcsleinme [)a nu f ved Forsøg, kan vi vurdere Usikkerheden paa Maalin- gen ved Brosystemet. Spændingsfølsomhed og Strømkildens elektromotoriske Kraft. Vi kan da nemlig beregne f. Paa denne Bereg- ning og paa Afgørelsen af, hvilket Forhold (1er i givet Tilfælde vil give den største Sikkerhed, skal dog ikke her komme ind. hvis vi kender Galvanometerets «i. eller at vi, praktiske Forhold = ZXcti, betyder det, at ap naar intet i øvrigt taler derimod, og tillader det, bør vælge Viserinstrumenterne saaledes, al vi f’aar nogenlunde lige store Udslag paa dem. Som en anden Anvendelse af stor almindelig Bc et ; tydning finder vi, med hvilken Sikkerhed vi skal udføre Bestemmelsen af den Korrektion, hvormed Resultatet af vi cn Maaling ofte maa suppleres. Lad Resultatet være B. Den umiddelbare Maaling giver Ro. Hertil skal føjes en Korrektion k, saa at Særlige Anvendelser af Udtrykket for Résulta lets Usikkerhed. 1. Hvorledes bør man fordele Usikkerheden paa de enkelle Bestemmelser i en sammensat Maaling? De fleste af vore Maalinger er sammensatte, op spørger løser sig altsaa i en Række Enkeltmaalinger. (Eks. fordeles Maalingen af den elektriske Modstand ved Strøm- og Spændingsmaaling). Vort Udtryk for Usikkerheden kan + O II R tilkuler vi en AR., Ak Om Ro °g k’ ligeligt mellem Ro relativ Usikkerhed naar Usikkerheden Vi B AB , , skal R I> o Q + r Vi finder <1