ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
__________ _______ - 609 - selsforbruget gennemfores for et Dampanlæg, skal betragtes nedenstaaende Eksempel. Et Elektricitetsværk indeholder 2 Dampturbi- ner, hver paa 1000 KW. og med et garanteret Damp- forhrug paa 6,8 kg Damp pr. KWT. ved fuld Be- lastning; Tomgangsforbruget af Turbinen andrager 15 pCt. Rørledningernes Virkningsgrad antages til 99 pCt., Kedelanlægets Virkningsgrad til 75 pCt. og dets konstante Varmeforbrug til 12 pCt. For at bestemme det totale konstante Forbrug i Procent af Forbruget ved fuld Belastning, gaar vi ud fra, at der tilføres Kedlen 100 Galoner. Kedlen modtager 100 Gal., heraf konst. 12 °'n = 12 Cal. Kedlen afgiver 0,75 -100 = 75 — Rørledn. modtager =75 _ Rørledn. afgiver 0,99. 75 = 74,2, heraf konst. (1,8 — Turbinen modtager 74,2, _ __ 55% = 11,1 — Samlede konstante Varmeforbrug 23,9 Cal. Antages Damp paa 12 atm. Overtryk og 300° C., svarer hertil 730 Cal., og antages Kondensatets Tem- peratur til 40°, bliver det totale Varmeforbrug i Tur- binen 730 — 40 = 690 Cal. pr. kg Damp, eller pr. KH T. 6.8 • 690 = 4680 V. E. Den Varmemængde, som pr. KWT. skal tilføres Kedlen i Form af Kul, er altsaa: 4680 ________ ____ Ö,75"Ö,99 ~ 6300 CaL Er Kullenes Brændværdi 6500 V. E., behøves altsaa ved fuld Belastning 6300 : 6500 — 0,97 kg Kul, og heraf skal altsaa, som ovenfor beregnet, anvendes 23,9 pCt. til Dækning af de konstante Forbrug, eller x = 23,9 pCt. Skal der ialt produceres 2 Mili. KWT., bliver Benyttelsestiden: 2-106 7 = 2000 = IMG Timer og Udnyttelsesgraden ni = = 11,4 %- o/yu Tidsfaktoren er da f— =44 ' 2 11,4 ’ Kulforbruget bestemmes da som folger: b = 0,97(1 + 0,239(4,4—1)) eller b = 1,75 kg Kul pr. KW. Time. 2. Udgifter til Smørematerialer. Disse er i Sammenligning med Brændselsforbru- get meget smaa, og kan som oftest ved sammenlig- nende Beregninger uden Fejl af Betydning lades helt ude af Betragtning. Man benytter ved Beregning af disse Udgifter som Regel Erfaringstal fra bestaaende Anlæg. Kaldes de gennemsnitlige Udgifter pr. KW. T. til Smørematerialer for s, haves altsaa som Ud- tryk for de totale afhængige Udgifter: A = Q (b + s). b. Beregning af de totale Drifts- udgifter. Kalder vi de samlede uafhængige Udgifter, som altsaa omfatter Rente, Afskrivninger, Amortisation, Vedligeholdelse og Lønninger for A, haves altsaa til Bestemmelse af de totale aarlige Driftsudgifter føl- gende Ligning: £> — A + (b + s) Q, (5) hvor Q betyder den aarlige Produktion i KWT., og b og s de gennemsnitlige Udgifter pr. KWT. til Brænd- sel og Smørematerialer. Divideres Ligning (5) paa begge Sider af Lig- hedstegnet med Q, findes de samlede gennemsnitlige Driftsudgifter pr. KWT. Oi Ö II o eller med Benyttelse af Ligning (4) •. 4 d = + c [1 + 0,01 .r(/-- 1)] + s, (6) hvor d og Q er de variable. Denne Ligning er imid- lertid ubestemt, fordi Tidsfaktoren er en ubestemt Funktion af Q. Vi fandt nemlig: c: Og ° i II Hvis f. Eks. Produktionen Q vokser, vil ogsaa T vokse, og samtidig vil sandsynligvis ogsaa 2 (t) vokse, idet Maskinerne rimeligvis maa holdes en længere Tid i Drift for at kunne afgive den større Produk- tion: det er da vanskeligt at afgøre, om Storreisen / ved voksende Produktion vil blive større eller min- dre, idet baade Nævneren n • T og Tælleren 2 (f) begge vokser, og man ikke ved noget om, hvilken af