Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

610 dem, der vokser mest; ifald den voksende Produk- tion kan afgives paa en Tid af Døgnet, paa hvilken Maskinerne tidligere var forholdsvis lavt belastede, vil selvfølgelig Antallet al' Driftstimer 21 (/) kun vokse meget lidt eller maaske slet ikke, og Produktionens Tiltagen vil da betyde en Besparelse i Brændselsud- gifter, idet da /' og dermed ogsaa b bliver mindre. I ethvert vel ledet Elektricitetsværk vil man kunne gaa ud fra, at Tarifpolitiken er ført paa en saa- dan Maade, at man er ret sikker paa, at Antal- let at' Driftstimer ikke vokser i samme Grad som Benyttelsestiden T, saaledes at enhver Tilvækst i Produktionen medfører en Brændselsbesparelse. Vi kan derfor i det følgende være ret meget paa den sikre Side, naar vi antager, at Brændselsudgiften b ikke berøres af Produktionens Tiltagen, og vi vil derfor i de nedenstaaende Betragtninger anse Stør- relsen b for at være konstant. Vi sætter altsaa: d = ^+b + s, (7) v hvor Størrelsen b af Sikkerhedshensyn er beregnet for en forholdsvis lille Værdi for Q. Det vil ses, at Ligning (7) fremstiller en lige- sidet Hyperbel (Fig. 4), idet d og Q er de variable, Eig. 4. og den ene Asymptote er Ordinataksen og den anden en Linie, som er parallel med Abscisseaksen i Af- standen b + s. Det ses tydelig af denne Hyperbel, at de uafhæn- gige Udgifter pr. KW. Time bliver jo mindre, desto større Produktionen Q eller den dermed proportio- nale Udnyttelsesgrad af Værket bliver. Da de uaf- hængige Udgifter for allerstørste Delen afhænger ai Anlægskapitalens Størrelse, er det indlysende, at man ved Værker med daarlig Udnyttelsesgrad maa sørge for, at Anlægskapitalen bliver saa lille, som mulig, selv om dette i nogen Grad maa ske paa Bekostning af Brændselsudgifterne; er derimod Udnyttelsesgra- den stor, spiller de uafhængige Udgifter kun en ringe Rolle, og man maa da, for at faa et gunstigt økono- misk Resultat, søge at faa Maskiner med saa smaa Brændselsudgifter som muligt, selv om Anlægskapi- talen derved skulde blive noget større. Ved vore hjemlige Elektricitetsværker, som saa godt som alle — især Oplandscentralerne — arbejder med en daarlig Udnyttelsesgrad, begaas der meget ofte den Fejl, at der tillægges Brændselsudgifterne en altfor stor Betydning — og man er endda paa nogle Ste- der gaaet saa vidt, at man f. Eks. ved Vekselstrøms- centraler har opstillet en særlig lille Maskine til Over- tagelse af de smaa Belastninger om Natten, idet man har været bange for de større Brændselsudgifter, der vilde fremkomme, hvis man benyttede en af de større Maskiner til dette Øjemed: man har imidlertid her ikke i tilstrækkelig Grad haft sin Opmærksomhed henvendt paa, at det er de samlede Udgifter, der bliver de afgørende og ikke alene Brændselsudgif- terne, der som Regel i Forhold til de andre Udgifter kun udgør et ringe Beløb. At der saa meget som muligt spares paa Brændslet er selvfølgelig paa sin Plads, men »Besparelsen« bor ikke være af en saa- dan Art, at man i rigeligt Maal sætter til paa den ene Konto, hvad der spares paa den anden. Naar et Elektricitetsværk udvides med en ny Maskine, maa man tage tilbørligt Hensyn til. at de uafhængige Udgifter tiltager — dels som en Følge af den forøgede Anlægskapital og dels paa Grund at de eventuelt voksende Lønninger. Saasnart den nye Maskine er sat i Drift, vil den totale gennemsnitlige Produktionspris pr. KW. Time ved voksende Pro- duktion aftage efter en ny Hyperbel, som bestemmes paa Basis af den forøgede Værdi af de uafhængige Udgifter. Tidspunktet for Udvidelsen afhænger for en Del af den voksende Produktion, idet denne ved en vis Værdi medfører en saa stor Maksimalbelast- ning, at Værkets f’orhaandcnværende Maskinkraft ikke mere er tilstrækkelig. Paa Fig. 5 er de gennem- snitlige Driftsudgifter fremstillede .som Funktion al Produktionen i KWT., idet det er antaget, at Vær- ket ved en vis Produktionsmængde maa udvides, saaledes at de uafhængige Udgifter stiger fra Vær-