Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
sit eget Hoved. Man maa imidlertid erindre, at et Dyrs Stilling
maaske til Dels bestemmes af Haarenes Retning, og ikke Haarenes
Retning af Stillingen. Dersom den ovenfor givne Forklaring er rig-
tig for Urang-Utangens Vedkommende, saa frembyder Haarene paa
vor Underarm et mærkværdigt Minde om vor tidligere Tilstand, thi
der er vel næppe nogen, der vil antage, at den nu gør os nogen
Nytte i Regnvejr og oven i Købet nu, da vi gaar opret, vender Haa-
rene jo ikke rigtigt.
Det vilde imidlertid være voveligt at stole for meget paa Til-
lempelsesprincippet overfor Haarenes Retning hos Mennesket og
hans første Forfædre; thi det er umuligt at studere de Figurer
som Eschricht meddeler af Haarets Ordning paa det menneskelige
Foster (hvor Ordningen er den samme som hos den voksne) og
ikke komme til at blive enig med denne udmærkede Iagttager om,
at andre og mere indviklede Aarsager har været med i Spillet.
Det Punkt, hvorhen imod Haarene konvergerer, synes at staa i noget
Forhold til de Punkter, der hos Fosteret sidst tages med under
Udviklingen. Der synes ogsaa at være et Forhold mellem Haarets
Anordning paa Lemmerne og Medullararteriernes Forløb.1)
Man maa nu ikke antage, at den Lighed, der er mellem Menne-
sket og visse Aber, i den ovenfor nævnte og mange andre Henseen-
der — vi skal saaledes nævne den nøgne Pande, de lange Haar-
lokker paa Hovedet o. s. v. — alle er det nødvendige Resultat af
en uforstyrret Nedarven fra en fælles Stamform, som havde disse
Egenskaber, og heller ikke maa man tro, at det altsammen nødvendig-
vis er fremkommet ved Atavisme. Der er mere Sandsynlighed for,
at mange af disse Lighedspunkter skyldes analog Varieren, der,
som jeg tidligere har søgt at vise2), er en Følge af, at Organismer, der
har fælles Ophav, ligner hinanden i Konstitution og er bleven paa-
virkede af omtrent ens, Variabilitet foranledigende Aarsager. Hvad
*) Om Hylobates’s Haar se: „Nat. Hist, of Mammals“, af C. L. Martin,
1841, S. 415. Fremdeles: Isid. Geoffroy: „On the American monkeys
and other kinds („Hist. Nat. Gen.“, Vol. II, 1859, S. 216, 243. Eschricht,
ibid., S. 46, 55, 61. Owen: „Anat. of Vertebrates“, Vol. III, S. 619.
Wallace: „Contributions to the Theory of Natural Selection“, 1870,
S. 344.
2) „Arternes Oprindelse“, S. 172. „The Variation of Animals and Plants
under Domestication“, Vol. II, 1868, S. 348.