Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

85 nerne, der er bleven dræbt. Dette holder aabenbart Stik i nogle Til- fælde; thi Skovfogederne i Delamereskoven forsikrede Hr. Fox, at de Skader og sorte Krager, som de tidligere dræbte i stor Mæng- de, den ene tæt ved den anden nær ved deres Reder, allesammen var Hanner, og de forklarede sig dette deraf, at Hannerne let blev dræbt, medens de bragte Føde til deres rugende Hunner. Macgilli- vray anfører imidlertid, paa en udmærket Iagttagers Autoritet, et Ek- sempel paa, at tre Skader blev dræbt paa den samme Rede, den ene efter den anden, og var alle Hunner; og et andet Eksempel paa, at seks Skader blev dræbt den ene efter den anden, medens de sad paa de samme Æg, hvilket gør det sandsynligt, at de fleste af dem var Hunner, skønt det, som jeg hører fra Hr. Fox, nok hænder, at Han- nen sætter sig paa Æggene, naar Hunnen er dræbt. Hr. J. Lubbocks Skovfoged har gentagne Gange, men hvor mange vidste han ikke, skudt den ene af et Par Skovskader (Garru- lus glandarius) og har altid kort efter fundet den overlevende maget igen. Hr. W. D. Fox, Hr. F. Bond o. a. har skudt den ene af et Par Ravne-Krager (C. corone), men snart efter var der igen et Par i Reden. Disse Fugle er nu temmelig almindelige, men Vandrefalken (Falco peregrinus) er sjælden, dog siger Hr. Thompson, „at dersom de ovre i Irland dræber en gammel Han eller Hun i Parringstiden (noget, der ikke saa sjældent gaar paa), saa bliver der fundet en anden Mage inden faa Dages Forløb, saa Rederne til Trods for slige Uheld stedse afgiver et fuldstændigt Kuld af Unger“. Hr. Jenner Weir har kendt den samme Tingenes Tilstand for Vandrefalkene ved Beachy Head. Den samme Iagttager meddeler mig, at tre Taarn- falke (Falco tinnuneulus), alle Hanner, blev dræbt den ene efter den anden, medens de var Hanner i den samme Rede efter hinanden; to af disse havde fuldkommen udviklet Fjerdragt. Selv om den sjældne Guldørn (Aquila chrysaetos) blev det forsikret Hr. Birk- beck fra Skotland, at dersom den ene af et Par bliver dræbt, bliver der snart fundet en anden i dens Sted. Saaledes er det ogsaa blevet iagttaget hos Sløruglen (Strix flammea), at „den overlevende hurtig fik en Mage, og saa gik Ødelæggelsen sin Gang igen“. White fra Selborn, som anfører Eksemplet med Uglen, tilføjer, at han kendte en Mand, som fordi han troede, at Agerhønsene, naar de var magede, blev ødelagt ved at Hannerne fægtede, plejede at skyde disse, og skønt han havde gjort den samme Hun til Enke flere