Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
les Hengivenhed for hinanden. Stære kan imidlertid, som vi har
set, blive trøstede tre Gange i Løbet af den samme Dag for Tabet
af deres Mager. I den zoologiske Have har Papegøjer tydelig nok
genkendt deres tidligere Herrer efter nogle Maaneders Forløb. Duer
har en saa fortræffelig Stedhukommelse, at man har Eksempler paa,
at de er vendt tilbage til deres tidligere Hjem efter ni Maaneders
Forløb, og dog, det har jeg hørt af Hr. Harrison Weir, dersom man
adskiller et Par, der ellers naturligt vilde vedblive at være magede
for Livstid, i nogle faa Vinteruger og parrer dem med andre Fugle,
vil de to, naar de bliver bragt sammen igen, sjældent eller aldrig
genkende hinanden. Fugle viser sig undertiden i Besiddelse af vel-
villige Følelser; de opføder Unger, der er forladt af deres Forældre,
selv om de tilhører andre Arter, men dette burde maaske betragtes
som fejlende Instinkt. Det hænder ogsaa, at de, som i en tidligere
Del af dette Arbejde er vist, ernærer voksne Fugle af deres egen
Art, naar de er bleven blinde. Hr. Buxton har en mærkelig Beret-
ning om en Papegøje, der tog sig af en forfrossen og forkrøblet Fugl,
der tilhørte en anden Art, rensede dens Fjer og forsvarede den mod
Angreb fra de andre Papegøjer, som gik frit omkring i hans Have.
Det er en endnu mere mærkelig Kendsgerning, at disse Fugle aaben-
bart har Sympati med deres Kammeraters Glæder. Da et Par Kaka-
duer byggede Rede i et Akasietræ, „saa var det latterligt at se, hvil-
ken ekstravagant Interesse der vaktes hos andre Fugle af samme
Art for denne Sag“. Disse Papegøjer var ogsaa ubegrænset nysger-
rige og havde tydeligt „en Forestilling om Ejendom og Besiddelse“1).
Fugle har skarpe Iagttagelsesevner. Enhver parret Fugl genken-
der naturligvis sin Mage. Audubon paastaar, at af de forenede Sta-
ters Spottefugl (Mimus polyglottus) bliver der en vis Mængde hele
Aaret rundt i Louisiana, medens de andre udvandrer til Øststaterne;
naar disse vender tilbage, bliver de øjeblikkelig genkendt og altid
angrebne af deres Brødre fra Syden. I Fangenskab kan Fugle kende
forskellige Personer fra hinanden, noget, der viser sig ved den
stærke og vedvarende Antipati eller Tilbøjelighed, som de uden
nogen tydelig Aarsag viser overfor visse Individer. Jeg har hørt
mangfoldige Eksempler herpaa med Skovskader, Agerhøns, Kanarie-
*) „Acclimatisation of Parrots“ , ved Hr. C. Buxton i „Annals and Mag. of
Nat. Hist.“, Nov. 1868, S. 381.
Darwin : Menneskets Afstamning II 7