Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
130 vi tidligere har vist, være yderst vanskeligt. Det rimeligste Resultat af en længe fortsat Udryddelse af de mere livligt farvede Hunner, (ligelig Nedarving til begge Køn antages gældende) vilde være en Formindskelse eller Tilintetgørelse af Hannernes straalende Farver, fordi de stadigt maatte krydses med de dunklere Hunner. Det vilde være kedsommeligt at tænke sig alle de andre mulige Resultater; men jeg kan minde Læseren om, hvad der er vist i det ottende Ka- pitel, at dersom der fandt en kønsbunden Variering i Pragt Sted hos Hunnerne, saa vilde, selv om Farverne ikke var dem til den mind- ste Skade, og de som en Følge deraf ikke blev tilintetgjort, saa vilde de, siger jeg, dog ikke blive begunstigede eller udvalgt, thi Hannen modtager i Almindelighed en hvilken som helst Hun og udvælger ikke de mest tiltrækkende Individer. Som en Følge heraf vilde disse Varieringer være udsat for at forsvinde og vilde kun faa ringe Ind- flydelse paa Racens Karakter, og dette kan hjælpe os til at forklare, at Hunnerne i Almindelighed har mindre straalende Farver end Hannerne. I det Kapitel, vi nys henviste til, blev der anført Eksempler, og der kunde have været tilføjet saa mange, det skulde være, paa Varie- ringer, der indtræffer i forskellige Aldre og arves i samme Alder. Det blev ogsaa vist, at de Varieringer, som indtræffer sent, i Al- mindelighed nedarves til det samme Køn som det, hos hvilket de første Gang viste sig, medens Varieringer, der fremkommer tidligt, har en Tilbøjelighed til at blive nedarvede til begge Køn; men jeg mener ikke, at alle Tilfælde af kønsbunden Nedarven kan forklares paa denne Maade. Det blev fremdeles vist, at dersom en Hanfugl varierede ved at blive mere pragtfuld, medens den var ung, saa vilde saadanne Varieringer ikke være til nogen Nytte, førend den var bleven voksen og forplantningsdygtig og skulde til at rivalisere med de andre Hanner. Men hos de Fugle, som lever paa Jorden, og som i Almindelighed trænger til at blive beskyttede ved dunkle Farver, vilde straalende Farver være langt farligere for de unge og uerfarne end for de voksne Hanner. Som en Følge deraf vilde de Hanner, der varierede i Pragt, medens de var unge, være mere udsat, og blive udryddede ved Kvalitetsvalg; paa den anden Side vilde de Han- ner, som varierede paa denne Maade, naar de næsten var køns- modne, uagtet de var noget mere udsat for Fare, kunne holde sig i Live og vilde, fordi de var begunstigede ved Parringsvalg, forplante