206
Fig. 62.
Strepsiceros
Kudu.
(Efter Andrew Smith’s „Zoology of South Africa“.)
ninger, bidrager til at give Hjorte og Antiloper et endnu stateligere
Udseende, saa kan de være bleven delvis modificerede i dette Øje-
med, skønt de væsent-
ligst vilde blive modifice-
rede til at gøre Nytte som
Kampvaaben; men jeg
har ingen Beviser for, at
denne Antagelse er rig-
tig-
Der er for nylig ble-
ven offentliggjort en in-
teressant Meddelelse, af
hvilken man ser, at der i
en Egn i de forenede Sta-
ter er en Hjorteart, hvis
Takker er i Færd med at
blive modificerede ved
Parringsvalg og Kvali-
tetsvalg. En Korrespon-
dent siger i en udmærket
amerikansk Tidende1), at
han i de sidste en og tyve
Aar har gaaet paa Jagt i
Adirondacks, hvor der er
Overflødighed af Cervus
Virginianus. Omtrent for
fjorten Aar siden hørte
han for første Gang Tale
om spigerhornede (spike-
horn) Bukke. Disse blev
Aar for Aar mere almin-
delige; omtrent for fem
Aar siden skød han en af dem, og senere endnu en, og nu bliver dc
hyppig dræbt. „Spigerhornet afviger meget fra Cervus Virginianus’s
almindelige Takker. Det bestaar af en enkelt spids Tak, slankere end
Takken og næppe halvt saa langt. Det staar frem ud over Panden og
’) „The American Naturalist“, Dec. 1869, S. 552.