Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
207
ender i en meget skarp Spids. Saadanne Takker giver deres Ejer-
mand en betydelig Overlegenhed over den almindelige Buk. For-
uden det, at de gør den i Stand til at løbe hurtigere igennem Skov-
tykninger og Underskov (enhver Jæger ved, at Hinde og aargamle
Bukke løber meget hurtigere end de store Bukke, naar disse er for-
synede med deres ubekvemme Gevirer), er Spigerhornet et bedre
Vaaben end de almindelige Takker. Dette gør, at de spigerhornede
Bukke er mere fordelagtigt stillede end de almindelige Bukke og
derfor faar Overhaand over dem, og med Tiden kan de nok komme
til ganske at afløse dem i Adirondacks. Uden Tvivl fremkom den
første spigerhornede Buk blot ved et rent Naturspil, men dens
Spigerhorn gav den en fordelagtig Stilling og satte den i Stand til
at forplante dens Ejendommelighed. Dens Efterkommere, som var
lige saa fordelagtigt stillede, har forplantet Ejendommeligheden i et
stedse stigende Forhold, indtil de nu ganske langsomt fortrænger de
almindelige Hjorte fra deres Fødeegn.“
Pattedyrhanner, som cr forsynede med Stødtænder, bruger dem
paa forskellig Maade, ligesom Tilfældet var med Hornene. Vildsvinet
slaar til Siden opad; Moskusoksen slaar nedad med stor Virkning1).
Skønt Hvalrossen har en saa kort Hals og et saa lidet smidigt Le-
geme, „saa kan den dog baade slaa opad, nedad og til Siden med
lige stor Færdighed“2). Den indiske Elefants Kæmpemaade er,
efter Meddelelse fra Dr. Falconer, forskellig efter Stødtændernes
Stilling og Krumning. Naar de er rettede fremad og opad, er den i
Stand til at slynge en Tiger meget langt bort — der siges endog
tredive Fod; naar de er korte og vender nedad, bestræber den sig
for ved et pludseligt Stød at nagle Tigeren fast til Jorden og er, som
en Følge heraf, farlig for Rytteren, som let kan blive kastet ud af
Hoodahen3).
Meget faa Pattedyrhanner har to forskellige Slags Vaaben, der
er tillempede til at bekæmpe deres Rivaler med. Hannen af Mun-
tjachjorten (Cervulus) er imidlertid en Undtagelse, da den er for-
synet med Takker og fremstaaende Hjørnetænder. Men af det, der
’) Pallas: „Spicilegia Zoologica“ , Fase. XIII, 1779, S. 18.
2) Lamont: „Seasons with the Sea-Horses“, 1861, S. 141.
3) Jævnfør ligeledes Corse („Philosoph. Transact." , 1799, S. 212) om den
Maade, paa hvilken den med korte Stødtænder forsynede Mooknah-
Varietet af Elefanten angriber andre Elefanter.