Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

224 de benytter sig af ved at efterligne hendes Bladren. Dersom vi kunde antage, at Hannen havde Evne til at opflamme eller bedaarc Hunnen ved sin Stemme, saa kunde man forstaa, at Stemmeorganer- nes periodiske Udvidelse skyldtes Parringsvalget i Forbindelse med Nedarving, bunden til samme Køn og samme Aarstid, men vi har ingen Beviser, der taler for denne Antagelses Rigtighed. Efter det, vi nu ved, synes Hjortens stærke Røst i Parringstiden ikke at være den til nogen særlig Nytte ved dens Bejlen eller dens Kampe eller paa nogen anden Maade. Men kunde vi dog ikke antage, at den hyp- pige Brug af Stemmen under stærk Ophidselse, foranlediget af El- skov, Skinsyge, Vrede, mange Generationer igennem, tilsidst maatte indvirke paa Hjortens, saa vel som paa andre Handyrs Stemme- redskaber, og at disse Virkninger saa nedarvedes? Dette synes mig, efter hvad vi nu ved, at være den rimeligste Antagelse. Gorillahannen har en frygtelig Stemme og, naar den er voksen, er den forsynet med en Strubepose, noget, som ogsaa den voksne Orang-Utang ofte er1). Gibbonerne er nogle af de mest larmende af alle Aber, og den Art, der lever paa Sumatra (Hylobates syndae- tylus), er ogsaa forsynet med en Strubepose; men Hr. Blyth, som har haft Lejlighed til at iagttage dem, tror ikke, at Hannen gør mere Spektakel end Hunnen. Det er derfor rimeligt, at disse Aber bruger deres Stemme til at kalde paa hinanden indbyrdes med; og dette er i Virkeligheden Tilfældet med nogle Pattedyr, f. Eks. Bæveren2). En anden Gibbon, Hylobates agilis, er i høj Grad mærkelig derved, at den har Evne til at udsende en fuldstændig og korrekt Oktav af Sangtoner3), og det er rimeligt, at de to Køn bruger disse til at lokke hinanden med; men jeg skal komme tilbage til dette Spørgsmaal i næste Kapitel. Den amerikanske Mycetes caraya’s Stemmeorganer er en Tredjedel Gang saa store hos Hannerne som hos Hunnerne og er vidunderlig kraftige. Naar det er varmt Vejr, faar disse Aber Skovene til at genlyde fra Morgen til Aften af deres larmende Skrig. Hannerne gør Begyndelsen til denne frygtelige Koncert, i hvilken saa undertiden Hunnerne med deres mindre kraftige Røster tager Del, og Spektaklet fortsættes ofte hele Timer igennem. En ud- ’) Owen: „Anatomy of Vertebrates“ , Vol. Ill, S. 600. 2) Hr. Green i: „Journal of Linn. Soc.“, Vol. X, Zoology, 1869, S. 362. ’) C. L. Martin: „General Introduction to the Nat. Hist, of Mamm. Ani- mals“, 1841, S. 431.