Billeder fra Dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland
1ste del

Stk.; — det er en Stigning af kun c. 22 °/0, medens vor Overskudsudførsel af Smør samtidig er stegen fra c. 22 Mill. Pd. aarlig til nu at være over 175 Mill. Pd. eller c. 700 °/0. — Smørindførslen, der for 25 Aar siden var c. 7 Mill. Pd. aarlig, steg nogenlunde jævnt, indtil den i 1903 blev over 49 Mill. Pd., men er derefter jævnt aftaget og er nu kun c. 31 Mill. Pd. aarlig, og af dette ind- førte Smør bliver nu kun c. 6 Mill. Pd. forbrugt her i Landet, medens de 25 Mill. Pd. eksporteres. — Margarineforbruget, der for 25 Aar siden kun var af underordnet Betydning, beløber sig nu til 61 Mill. Pd. aarlig; men en stor Del af Margarinen forbruges nu, hvor der tidligere blev brugt Fedt, og samtidig er jo Befolkningens Antal og Forbrugsevne tiltaget stærkt her i Danmark, lige- saavel som i vore Nabolande, Tyskland og Sverrig, hvor Smørproduktionen i de senere Aar, trods Margarinens Tilstedeværelse, ikke har kunnet holde Skridt med Stigningen i Smørforbruget. Disse tre Forhold, Stigningen i Køernes Antal, Smørindførslen og Margarine- forbruget, have altsaa alle været medvirkende til Smøreksportens Stigning, og det samme er Tilfældet med Nedgangen i Mælkeforbrug til 1 Pd. Smør; men størst Betydning har dog Stigningen i Køernes aarlige Mælkeydelse. — Ved Andels- mælkeriernes Oprettelse for 25 Aar siden regnede man, at der medgik gen- nemsnitlig 28 Pd. Mælk til et Pd. Smør. For 10 Aar siden var Forbruget gen- nemsnitlig 26,5 Pd. og i 1907 var det kun 25,4, medens det endnu ikke kan opgives for 1908. — Aarsagen til denne Nedgang er vel for en Del bedre Cen- trifugering, men dog ogsaa bedre Malkning og federe Mælk som Følge af Kontrolforeningernes Virksomhed, der har foranlediget Udsættelse af Besæt- ningerne af Køer med mager Mælk og fortrinsvis Benyttelse af Koerne med fed Mælk til Stamdyr. Stigningen i Køernes aarlige Mælkeydelse belyses ved omstaaende Tabel, om hvis Tal det maa bemærkes, at de tre første Angivelser fra 1844,1864 og 1884 ganske naturlig er forholdsvis usikre, fordi der, forinden Andelsmælkeriernes Aarsregnskaber kom til at foreligge i stort Antal, kun var meget faa Oplysnin- 32