Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909
Forfatter: C. Nyrop
År: 1909
Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Væsentlig om Svendene. IO3
Scheffer og Svenden Johan Christoph Schleich fra Königs-
berg. Der herskede stor Bulder og Allarm, Scheffer, dei
vilde springe bort over Bænkene, maatte med Magt holdes
tilbage, og da Schleich herefter valgtes til Oldgesel, prote-
sterede Scheffer voldsomt. Raadmanden ender sin Skri-
velse med indstændig at bede sig fritagen for at skulle være
tilstede i saadanne Møder, hvor man sad i Frygt for at blive
mishandlet eller lemlæstet. Og da Kongen samtidig, for-
underligt nok, løslod de to af Magistraten til Rasphuset
dömte Svende, udtaltes der fra dennes Side mærkeligt dri-
stige Ord overfor den enevældige Souveræn. Det havde
været heldigt, om dens Erklæring var bleven forlangt inden
Løsladelsen, ti det var galt, at en Straf blev idömt for strax
at eftergives, og Magistraten udbad sig herefter Majestætens
allerhøjeste Viljestilkjendegivelse om, hvorledes den nu skulde
forholde sig, idet den udtalte, at de vilde Menneskers Uor-
den umuligt længere kunde taales uden de allerfarhgste
Følger. Faa Dage efter anbefalede den yderligere en
summarisk Optræden mod de forhærdede tyske Svende,
der stadigt fremturede i deres Uvæsen, hvorom den hen-
viste til en fra 51 danske, svenske, norske, slesvigske og
holstenske Svende indkommen Skrivelse, hvori de beklagede
sig over de stedfindende Forhold. De tyske Svende havde
ikke betalt Tidepenge i fire Maaneder, men dog stadigt
krævet og modtaget Hjælp til deres Syge og faaet deres
Døde begravede; saaledes kunde det umuligt vedblive, de
maatte betale, hvad de skyldte, og lade Svenden fra Kö-
nigsberg tiltræde som Oldgesel.
Man er herefter spændt paa at se, hvorledes Knuden
vilde blive løst. Situationen, bliver nemlig mere og mere
spændt. Da der stadig Intet sker overfor de tyske Svende,
erklære de danske, norske og holstenske Svende i en ny
Skrivelse, at saa ophøre ogsaa de med at betale Tidepenge.
Men Kancelliet synes vedblivende at tage hele Sagen med