Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Den nye Tid. 157 i »Nordisk Skomager-Tidende« om Oldermanden brugte Udtryk. Der ligesom føltes en Krigstilstand mellem Bladet og Bestyrelsen. Sagen var sikkert, at den til Medbestyrer valgte S. Johnsen ikke alene var Skomagermester, men som ovenfor nævnt ogsaa Indehaver af en voxende Skotøjsfabrik; dette stemplede efter Bladets Mening Lavets Bestyrelse. Bladet stod nærmest ved Siden af de Lavsmedlemmer, der mente, at Lavet særlig skulde støtte Haandskomageriet og lade sit Arbejde for dettes Fremme træde frem i første Linie, endogsaa foran Velgjörenheden. Man mindedes »Skomager- mesterforeningen« fra 1855, og efter forskjellige Tilløb dannede der sig i 1886 et saakaldet Reformparti i Lavet med Skomagermester H. Christensen som Formand. Men som dets Forsøg paa at faa andre Mænd ind i Bestyrelsen stadig mislykkedes, blev ogsaa de af det fremsatte Forslag som Regel nedstemte, saaledes bl. A. i 1889 et Forslag om, at Lavet til Gavn for dets Interessenter skulde oprette en Læderhandel. Inden vi gaa videre, skal det imidlertid her erindres, at Svendene den 29. April og 1. Maj 1884 havde nedlagt Arbejdet hos tolv Mestere, og at Lavet fik en Skrivelse fra dem, hvori der udtaltes Ønsker om forhöjet Lön. Gjennem Udvalg fra begge Sider kom man hurtigt til en Forstaaelse, og man enedes ikke alene om en ny, noget forhöjet Pris- kurant, men om Oprettelsen af en Voldgiftsret. Den 13. Maj var Striken forbi. Naar vi nu vende tilbage til Lavets indre Anliggender, da hed det sig, at Bestyrelsen ikke interesserede sig for ude- fra kommende Forslag, men dette holdt dog næppe Stik. Gjennemgaar man de Sager, den arbejdede for, skrev de sig ikke alle fra dens eget Initiativ. I 1884 var det en Adresse til Regering og Rigsdag om en forhöjet Told paa udenlandsk Fodtöj, den fik 4525 Underskrifter, hvoraf 1850 i Kjøbenhavn; i 1887 var det Oprettelsen af en saa kaldet