Konstruktion og Beregning af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1893
Serie: Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift. 5te Hæfte. 1893-94
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 12
UDK: 624.013
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
siges at dannes af faste Charnierer, man nærmer sig
tvært imod til det Tilfælde, at man har en Række
Buer, hvor der kun er faste Charnierer ved Rækkens
to Ender, medens Mellemunderstøtningerne frit kunne
baade dreje sig og forskyde sig i vandret Retning,
som om de dannedes af Vugge- og Rullelejer. I
dette ideale Tilfælde findes Influenskurven for H
ganske som ovenfor, blot at ôaa her betyder den vand-
rette Nedbøjning af hele Buerækken. Har man n
ligestore Buer, bliver daa n Gange det for én Bue
fundne, Ordinaterne i Influenskurven for H — af de
n
i ovenstaaende Tabel anførte; til Gengæld har man
saa en saadan //-Kurve liggende under hver Bue.
Det største Horisontaltryk bliver derfor (for en ens-
. 1 £2
formig Belastning p) lig — p — som ovenfor; der-
8 /
imod kunne Momenterne her blive betydelig større.
Forholdet undersøges let grafisk ved som i Fig. 4 at
Konstruktion og Beregning af Hvælvinger
efter Elasticitetsteorien.
tegne Influenskurverne op (altsaa her //-Kurver med
— af de tidligere fundne Ordinater for alle Fag, og
n
en Mo -Kurve for ét Fag). Man ser da, at Belastning
paa selve Faget giver overvejende negative Momenter,
Belastning paa de tilstødende Fag udelukkende positive.
For et bestemt n kan man naturligvis ogsaa danne sig
en Tabel som ovenstaaende; man finder da, at allerede
for n — 3 bliver Moment-Influenskurvens Ordinater i
selve det betragtede Fag alle negative, hvilket imid-
lertid næppe svarer til Virkeligheden, naar der tales om
Hvælvinger (dels fordi den vandrette Forskydning af
Vederlagene ikke foregaar uhindret, dels af Hensyn til den
sædvanligt brugte Overbetonnering). Det maatte derfor ad
empirisk Vej bestemmes, hvilken Værdi af n der skal ind-
føres, formentlig n = 1.5 à 2. I alt Fald antager jeg,
at man med disse Værdier vil komme Virkeligheden
nærmere end ved helt at se bort fra det her omtalte
Forhold.