Metersystemet
med en indledende Omtale af dansk Maal og Vægt.

7 Som det vil ses, har Bugge ikke været nogen heldig Profet. Nu, 100 Aar efter Revolutionen, er det ikke langt fra, at Frankrig har givet hele Kloden samme Maal og Vægt; og Vanskelig- hederne ved at forandre Maal, Vægt og Mønt har vist sig over- kommelige for næsten alle civiliserede Stater. Det, man tilsigtede ved at skabe Metersystemet, var først at faa Tidelingen gennemført, dernæst at faa Længdeenheden, Meteren, bestemt ved et Naturmaal, saa at den kunde findes igen i Naturen, hvis den skulde forkomme, og endelig, ligesom i Rømers System, at knytte Vægt og Længdemaal saaledes sammen, at Vægtenheden, Kilogrammet, kunde fremstilles, naar man havde Længdeenheden, Meteren, og den havde man jo i Naturen; det hele System var altsaa bygget op paa Naturgrund. Spørger man saa, hvad der blev naaet ved disse Bestræbelser, vil jeg først se paa Naturmaalets Betydning. Man valgte i Frankrig som Naturmaal selve Jordens Størrelse, idet man vedtog, at Me- teren skulde være en Timilliontedel af Jordkvadranten gennem Paris’ Observatorium. Man havde ældre Maalinger af denne Stør- relse, men vilde dog til yderligere Betryggelse gentage disse, hvor- for Astronomen Delambre fik Ordre til at foretage en Gradmaaling i Frankrig. Han begyndte efter Bugge sine Opmaalinger i 1792 under Revolutionens Storme og derfor under meget brydsomme Forhold. Herom siger Bugge bl. a. følgende: „Det hindrede ham (Delambre) meget i Opmaalingerne og berøvede ham mange gode Stationer, da der rejste Com missarier om for at nedrive Kirke- taarnenes Spire. Da han bad en af disse Commissarier, at nogle Taarn-Spir, som udgjorde hans Triangler, maatte blive staaende blot i nogle faa Maaneder, indtil lian var færdig med sine Obser- vationer, svarede Commissaren, at de maatte strax nedrives, og at do alt for længe havde opløftet deres stolte Spidse over Jacobinernes og Sansculotternes ringe Boliger. “ Bugge kritiserer méd god Grund den ved Gradmaalingen vundne Bestemmelse af Meterens Størrelse, idet haft paaviser, at den ikke kunde give Meteren med større Nøjagtighed end Vio Linie eller omtr. 1//5 Millimeter, hvad der gjorde Meterens Reproduktion ad den Vej ganske illusorisk. Tidelingen er Bugge meget lidt fornøjet med; han priser den danske fortsatte Halvering især paa Grund af den dermed følgende