Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

8 ligere frem. Og endelig har man ogsaa en meget simpel Prøve for Vandets Kalkindhold. Med Sæbe danner nemlig de forskellige Kalksalte, der kan lindes i Vandet, uopløse- lige Kalksæber, naar en Sæbeopløsning (i Spiritus) tilsættes. Sættes derfor lidt Sæbeopløsning til almindeligt Vand i et Reagensglas, faas en større eller mindre Uklarhed paa Grund af Udfældningen af Kalksæbe, medens destilleret Vand ved en saadan Tilsætning forbliver klart. Ved Vanddestillation i større Stil benytter man ikke Glas- apparater, men fortinnede Kobberapparater. Vandets fysiske Egenskaber. Vandet er i tynde Lag farveløst, i tilstrækkeligt tykke derimod tydeligt blaat. Det er en slet Leder for Varme og Elektricitet og har hver- ken Lugt eller Smag. Ved 4°*) har Vandet sin største Vægt- fylde (se Side 9), det udvider sig altsaa herfra baade ved Opvarmning og Afkøling. Dette Forhold har den allerstørste Betydning i Naturen. Naar nemlig om Efteraaret Vandet i Overfladen af Søer og Vandløb afkøles af Luften, vil det paa Grund af Afkølingen trække sig sammen, altsaa blive vægtfyldigere og derfor synke til Bunds, medens nyt Vand kommer frem til Overfladen for ligeledes at blive afkølet, synke ned og give Plads for nyt o. s. v. De saaledes frem- bragte Strømninger bevirker en forholdsvis hurtig Afkøling af Vandet, men heri indtræder en Afbrydelse, naar Vandets Temperatur er naaet ned til 4°. Afkøles nemlig nu Over- fladevandet, saa udvider det sig ved denne Afkøling, bliver mindre vægtfyldigt og bliver altsaa liggende paa Overfladen. Afkølingen af Vandet befordres nu ikke længere ved Strøm- ninger, men maa foregaa ved Ledning igennem det oven- staaende Vædskelag, og da Vandet er en slet Leder, gaar det meget langsomt. Da nu ogsaa Isdannelsen ved Vandets Frysepunkt, 0°, foregaar under Udvidelse, saa bliver Isen altsaa paa Overfladen, og herfra foregaar Isdannelsen lang- *) Her og i det følgende menes altid Celsiusgrader.