Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

9 somt nedad. Isens Vægtfylde er omtrent 9/io af Vandets. Trak Vandet sig derimod stadigt sammen ved Afkøling, og var Isens Vægtfylde større end Vandets, vilde selv dybe Vandløb og Søer forholdsvis hurtigt kunne bundfryse, hvorved Dyre- livet deri vilde ødelægges, og Sommerens Varme her hos os vilde ikke formaa at optø hele den saaledes dannede Ismasse. Da rent Vand er saa let tilgængeligt, benyttes Vandet til at fastslaa forskellige Maaleenheder, saaledes for Vægt, Vægt- fylde og Varmemængde. Man sætter saaledes Vægten af 1 Kubikcentimeter (1 cm3) Vand ved 4° som Enhed for Vægt, og kalder den 1 Gram. Vægten af 1000 Kubikcentimetre eller 1 Liter bliver saaledes 1000 Gram eller 1 Kilogram = 2 danske Pund (1 Pot er lig 966 cm3, 1 Pol Vand ved 4° vejer altsaa 966 Gram). Endvidere sætter man Vægtfylden af Vand ved 4° som Enhed for Vægtfylde og angiver faste og Ilydende Legemers Vægtfylde i Forhold dertil; et Lege- mes Vægtfylde er allsaa det Tal, der fremkommer ved at dividere Vægten af et givet Rumfang af Legemet med Væg- ten af eL lige saa stort Rumfang Vand. Endelig benytter man Vandet til at fastslaa Enheden for Varmemængde og kalder den Mængde Varme, der forbruges ved Opvarmning af 1 Gram Vand 1° for en Varmeenhed eller en Kalorie. Da dette er en meget lille Varmemængde, benævnes den, foruden ved den særlige Betegnelse, Gramkalorie;, en lille Kalorie, idet man da ved en stor Kalorie forstaar en Kilo- gramkalorie, altsaa 1000 smaa Kalorier eller 1000 Gram- kalorier, med andre Ord den Varmemængde, der er for- nøden til Opvarmning af 1000 Gram Vand 1° eller 500 Gram Vand 2° eller 200 Gram Vand 5° o. s. v. Man siger nu, at 100 Gram Vand paa 20° indeholder 2000 Kalorier, 50 Gram Vand paa 15° altsaa 750 Kalorier o. s. v. Blander man altsaa bekendte Mængder Vand af bekendte Tempera- turer, lader det sig let forud beregne, hvilken Temperatur Blandingen vil faa.