Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

100 Men medens et Salt let lader sig danne ved blot at blande Syren og Basen i rette Forhold, opstaar der som Regel ingen sammensat Æterart ved at blande Syre og Alkohol sammen; disse Forbindelser maa som oftest fremstilles ad en eller anden Omvej. De sammensatte Æterarter findes i Dyre- og Planteriget repræsenterede i utallige Skikkelser o’g Former; det er dem, der giver de forskellige Slags Frugt deres ejendommelige, indbyrdes forskellige Frugtlugt; Smørrets Aroma og Vinens »Buket« skyldes ligeledes sammensatte Æterarter, endvidere udgør de Hovedbestanddelen af de almindelige Voksartei, Spermacet eller Hvalrav, Bivoks og kinesisk Voks, samt af alle naturlige Fedtstoffer. Mange af disse sammensatte Æterarter fremstilles kun- stigt, navnlig saadanne, som udmærker sig ved en behage- lig Frugtlugt (»Pæreæter«, »Æbleæter« o. s. v.)> ved hvis Blanding man fremstiller kunstige F rugtæl ere, der findel Anvendelse til Fabrikation af Likører, Limonade og Konfekt. Fedtstofferne stammer dels fra Planteriget, dels lia Dyreriget, men i alle Tilfælde bestaar de hovedsagelig af en Blanding af sammensatte Æterarter al Glycerin (saakaldte Glycerider) og de tre Syrer, O lie sy ro, Pal- mitinsyre og Stearinsyre, idet Oliesyren er rigeligst til Stede i de flydende Fedtstoffer, medens de to andre overvejende lindes i de laste. Af faste, dyriske Fedtstoffer er de mest bekendte Tælle (Smeltepunkt ca. 44°), Svinefedt (Smeltepunkt ca. 42°) og Smør (Smeltepunkt 30—35°); af de flydende kan næv- nes Tran, Levertran og Marvolie. Af faste Plantefedtstoffer skal nævnes Kakao- smør, Muskatsmør, Palmeolie og Kokosolie; al flydende: Olivenolie, Linolie, Rapsolie, Hampe- olie og Ricinusolie (amerikansk Olie). De dyriske Fedtstoffer vindes i Regelen ved en Udsmelt-