Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

11 hvilket kan give sig til Kende paa mange Maader. I det mindre mærker man det blandt andet ved, at helt fyldte Flasker med 01, Vandrør eller lignende kan fryse i Stykker om Vinteren, og i stor Stil foregaar Sprængninger i Na- turen, idet Vandet ved sin Omdannelse til Is i Klipperevner er i Stand til at spalte større eller mindre Stykker fra, lade porøse Stene sprænges i Stykker, idet Vandet i Porerne fryser, og saaledes fremme Forvitringen eller Søndergrus- ningen i Naturen. De løsrevne Smaadele føres derpaa bort med det rindende Vand og allejres i Lavninger, hvor der saaledes tilføres Planterne nye Næringsstoffer. Baade Sommer og Vinter lindes der Vanddampe i Luften, idet saavel det flydende Vand som den faste Is afgiver Vanddampe til Luften; baade Vand og Is er altsaa flygtige (Tøjtørring i Frostvejr). Denne Dampdannelse foregaar imid- lertid kun Ira Overfladen, og først naar Vajidet opvarmes til ca. 100°, foregaar Dampdannelsen gennem hele Vædsken, baade fra Sider og Bund, idet Vandet nu koger. Vandets Kogepunkt er 100°, naar Lufttrykket er normalt, 760 Milli- meters Barometerstand (se Side 38), men højere, naar Lufttryk- ket er større, og lavere, naar Lufttrykket er mindre. Under almindelige Forhold vil dog Lufttrykkets Indflydelse paa Kogepunktet være saa ringe, at det praktisk set ikke spiller nogen Rolle. Det, der bestemmer Vandets Kogepunkt, er det samlede Tryk paa Kogekarrets Bund, idet Dampbob- lerne, som dannes her, for at kunne stige til Vejrs (og først da koger Vandet) maa kunne overvinde dette Tryk. Dette afhænger nu igen dels af Luftens Tryk og dels af Vandets eget Tryk (Vandsøjlens Vægt). Ser vi bort fra Lufttrykkets smaa Afvigelser fra det normale, vi] det altsaa afhænge af det Tryk, Vandet selv udøver paa Bunden, idel Kogepunk- tet (Vandets Temperatur ved Kogningen) vil være højere, jo større Vandsøjlens Højde er, hvilket ogsaa er i Over- ensstemmelse med den Kendsgerning, at samme Vand-