Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

16 den at opløse forskellige Stoller, som det ellers ikke vilde kunne opløse, f. Eks. kulsur Kalk. Endelig kan hverken Planter eller Dyr optage og omdanne deres Næringsmidler, hvis disse ikke er flydende (opløste), og Opløsningsmidlet er her ligeledes Vand. Medens nu Regelen for de fleste Luftarters Opløselighed i Vand er den, at de opløses bedst i koldt Vand og slet ikke i kogende Vand, saa gælder nærmest det modsatte for de fleste laste Stoffer, idet et fast Stofs Opløselighed i Almin- delighed er størst i kogende Vand og jævnt aftagende med Temperaturen nedefter. Medens 100 Gram kogende Vand saaledes kan opløse ca. 250 Gram Salpeter, kan 100 Gram Vand paa 0° kun opløse ca. 13 Gram. Undertiden er For- skellen i Opløselighed ved høj og lav Temperatur dog kun ringe; saaledes opløser 100 Gram kogende Vand ca. 40 Gram Kogsalt, og 100 Gram Vand paa 0° ca. 35 Gram. Naar en Opløsning indeholder saa meget opløst, som den overhovedet kan opløse ved den givne 1 emperalui, siges den at være mættet. Afkøles en saadan mættet Op- løsning til betydelig lavere Tempertur, vil en Del af det opløste Stof udskille sig, i Regelen i Krystaller, større eller mindre, alt eftersom Afkølingen foregaar langsomt eller hurtigt. Krystallerne kan have højst forskellige Former, men samme Stof krystalliserer altid under samme Betin- gelser i samme Form. Eksempler. Opløser man 20 Gram Salpeter i 20 Gram Vand ved Opvarmning og lader Opløsningen henstaa til Afkøling, finder der rigelig Krystallisation Sted. Ligeledes ved Opløsning af 20 Gram Soda i 10 Gram Vand, 20 Gram Alun i 30 Gram Vand eller endelig 20 Gram Kobbervitriol i 25 Gram Vand. Foruden ved den forskellige Form, hvori de forskellige Stoffer udkrystallisere!' af Vand, viser de sig ogsaa forskel- lige derved, at nogle af dem ved denne Udkrystallisation