Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

17 af Vand forener sig med en ganske bestemt Mængde Vand, andre ikke. Saaledes vil det vise sig, aL Sodakrystallerne ved Ophedning (f. Eks. i et tørt Reagensglas) først smelter og dernæst afgiver en betydelig Mængde Vand, nemlig i alt 63 Procent. Resien er altsaa afvandet eller vandfri Soda. Opheder man derimod paa samme Maade nogle Salpeter- krystaller, saa kan man vel faa dem til at smelte, men de afgiver intet Vand; Salpeterkrystallerne er vandfri. Man udtrykker disse Forhold ved at sige, at Soda indeholder Krystal vand, Salpeter derimod ikke. Som Soda forholder sig f. Eks. ogsaa Alun (45V2 Procent Krystalvand), medens Kogsalt ligesom Salpeter er vandfrit. Ved Opvarmning af Krystaller, der indeholder Krystalvand, afgives dette altid, men undertiden afgives det allerede ved almindelig Tempera- tur, naar Krystallerne henligger i Luften. De smuldrer da hen paa Overfladen og bliver uigennemsigtige; de forvitrer. Dette iagttages saaledes med Sodakrystaller, der henlægges paa et tørt Sted fra Dag til Dag. Andre Krystaller har tvært imod den Egenskab, at de tiltrækker Luftens Fugtighed i saa høj Grad, at de flyder hen, f. Eks. Klorkalcium. Vandet i Naturen. Skønt Regnvand nærmest maa sammenlignes med destilleret Vand ifølge sin Oprindelse, er det dog langtfra rent, idet det fra Luften, som det har pas- seret, har optaget mange Haande Urenheder. I Luften lindes der saaledes altid Støv og Bakterier, som rives med ned af Regnen, og endvidere findes der, navnlig i større Byer, de Luftarter, som Røgen fra de mange Skorstene tilfører den, altsaa først og fremmest Kulsyre, men desuden flere andre Luftarter, f. Eks. Svovlsyrling (se under Svovl). Regn- vandet i Byerne vil derfor være mindre rent end Regn- vandet paa Landet; ja, her vil det efter en længere Regn- periode være næsten rent. En Del af Regnvandet siver nu ned igennem Jorden og optager her, alt efter Jordens Be- skaffenhed, forskellige Sloffer, saaledes især forskellige Kalk- Jttlius Petersen: Kemi. 2