Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

20 menter), viser der sig straks Luftbobler ved begge Polerne, a og b. Naar Strømmen har virket nogen Tid, ser man da, at Luftmængden i det ene Glas, nemlig ved den Pol, del- er forbunden med Zinken, er dobbelt saa stor som Luft- mængden i det andet. AL det nu er to højst forskellige Luftarter, Vandet her er blevet adskilt i, kan vises ved for- sigtigt at tage Glassene A og B, eet Glas ad Gangen, op af Vandet, idet man først under Vandet med Tommelfingeren luk- ker for Glassets Munding. Naar det da er kommet op, ven- des det om og i samme Øjeblik, Tommelfingeren tages fra, sættes en brændende Tændstik til Mundingen af Cxlasset med den største Luftmængde; det viser sig da, at den kan brænde. Denne Luftart kaldes Brint. Til Luftarten i det andet Glas sættes en glødende Træpind, der stikkes et Stykke ned i Glasset; den bryder da straks i heftig Brand. Denne Luft- art kaldes Ilt. Dette Forsøg viser os altsaa, at Vandet er sammensat af Ilt og Brint i Rumfangsforholdet 1 : 2, eller, da Iltens Vægtfylde er 16 Gange Brintens, i Vægtforholdet 8:1. Vandet er altsaa en kemisk Forbindelse af Ilt og Brint, og 9 Dele Vand bestaar af 8 Dele Ilt og 1 Del Brint. Flere Metaller kan sønderdele Vand ved høj Temperatur, f. Eks. Jern, men Metallerne Natrium og Kalium kan gøre det ved almindelig Temperatur. Disse Metaller opbevares i Glas fyldte med Petroleum, da de angribes af Luftens Ilt og Fugtighed. Man kan nu benytte dem til at sønderdele Vand paa følgende Maade. Man fylder et Glas halvt med Vand, lægger et Stykke Papir over Glasset efter at have klippet et lille Hul midt i Papiret, og lader nu gennem dette Hul et lille Stykke Natrium falde ned paa Vandet. Man ser da Natriumet smelte sammen til en Kugle, der farer frem og tilbage paa Vandets Overflade, idet det bliver mindre og mindre, indtil det til sidst helt forsvinder. Lige mod Slutningen indtræder der ofte en lille Eksplosion, der er ganske ufarlig, naar man blot har iagttaget den Forsigtig-