Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

30 Vand paa en brændende Genstand. I sidste Tilfælde er det navnlig Varmeforbruget til Vandets Fordampning, der spiller en Rolle. Men ogsaa paa anden Maade kan et brændende Legemes Temperatur bringes under Antændelsestempera- turen. Metaller er saaledes gode Varmeledere, og lægger man derfor Gløder paa en Metalplade, hører Forbrændingen hurtigt op. Af samme Grund lader følgende lille Eksperi- ment sig udføre: Man holder et fintmasket Staaltraadsnet ca. 1 Tomme over en Gaslampe. Lukker man derpaa op for Gassen, kan denne tændes oven over Nettet og brænde der uden at tænde Gassen neden- /i under, idet Metaltraadene fører //n\_______ Varmen saa hurtigt bort, at Gas- sen under Nettet ikke naar An- "] tændelsestemperaturen (se Fig. 14). Naar et brændbart Legeme alt- saa opvarmes til sin Antændelses- temperatur og er omgivet af Ilt, vil Forbrændingen indtræde; men under Forbrændingen vil Tempe- raturen stige til en af de ydre Omstændigheder afhængig, men under samme Forhold, uforanderlig Værdi, som man kalder Forbrændingstempe- raturen. Herved bliver det muligt at tænde et Stol med et andet, der er i Brand, selv om dette andel har lavere An- tændelsestemperatur end det lørste, naar blot dets For- brændingstemperatur ligger højere end det førstes Antæn- delsestemperatur. Ved et Legemes Forbrænding udvikles der altsaa A aime, og den Varmemængde, der udvikles al en vis Mængde af Stoffet, er altid den samme ved Slottets fuldstændige For- brænding. 1 Gram Kulstof udvikler saaledes ved Forbræn- ding til Kulsyre altid 8080 Kalorier, ligegyldigt om For- brændingen foregaar i ren Ilt eller i Luft, langsomt eller