Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

31 pludseligt; det har ingen Indflydelse paa den udviklede Varmemængde, men vel paa Forbrændingstemperaturen.. For Brintens Vedkommende er Forbrændingsvarmen for 1 Gram 29000 Kalorier, og saaledes har hvert Stof sin al- deles bestemte Forbrændingsvarme, som drages til Nytte f. Eks. ved Brændselets Anvendelse. Det, der altsaa betinger Varmeudviklingen, er ene og alene, at der dannes kemiske Forbindelser af de brændende Stoffer og Ilt. Nu er Ilten imidlertid ikke alene i Stand til at forene sig med de for- skellige Stoffer under Ildfænomen, men langt talrigere er de Processer, hvor Lullens Ilt forener sig med Stofferne uden Ildfænomen og uden, at man i Regelen bemærker nogen Varmeudvikling; Anløbning af de fleste Metaller i Luften (Jernet »ruster«, Kobberet »irrer« o. s. v.); Formuld- ningsprocesser, Forraadnelsesprocesser og lignende. Men selv om man nu ikke under almindelige Forhold lægger Mærke til nogen Varmeudvikling, saa finder en saadan dog altid Sted; der udvikles ganske den samme Mængde Varme, naar 1 Gram Kulstof (som Bestanddel af en organisk For- bindelse) ved Forraadnelse omdannes til Kulsyre, som naar man lader det brænde i Ilt, men da det i første Tilfælde tager saa mange Gange længere Tid, saa mærker man i Almin- delighed ikke Temperaturforøgelsen. Dette kan dog ske, naar f. Eks. fedtede Uldklude eller lignende ved længere Tids Henliggen pludseligt bryder i Brand, Selvantæn- delse. Fedtstoffet paa Kludene iltes nemlig i Luften lidt efter lidt, og derved udvikles der lidt Varme, som imid- lertid, da Kludene er daarlige Varmeledere, kan bringe Temperaturen til, efter tilstrækkelig lang Tids Forløb, at naa Antændelsestemperaturen. Lignende Forhold kan finde Sted i fugtigt Hø, i Kulbunker o. s. v. Da nu vore Næringsmidler for en stor Del bestaar af Kulstof og Brint, som af den ved Indaandingen tilførte Ilt i Legemet for en stor Del iltes til Kulsyre og Vand, der