Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

33 gør Vægten da el tydeligt Udslag, idet Skaalen med Lyset synker. Lyset bestaar nemlig væsentlig af Kulstof og Brint, der ved Forbrændingen bliver til Kulsyre og Vand; men begge disse optages af det faste Natronhydrat, og derved bliver vi i Stand til at konstatere en Vægtforøgelse ved F orbrændingsprocessen. Nogle Legemer brænder med Flamme, andre gløder kun under Forbrændingen. En Flamme er en glødende Luftart og viser sig derfor kun, naar det brændbare Stof selv er luftformigt eller ved Forbrændingen udvikler brændbare Luftarter (ved lige- frem Fordampning eller ved Sønder- deling). En Flamme kan være lysende eller ikke lysende. I al Almindelighed ly- ser en Flamme, naar der i den findes faste, glødende Bestanddele. I vore sædvanlige lysende Flammer, Stearin- lysllammen, Gasflammen, Petroleums- flammen o. s. v. udskilles der saaledes Kulstof, som i glødende Tilstand ud- sender Lys. Betragter vi en Stearin- flamme, saa lægger vi Mærke til en Tig. 16 mørk Kærne inderst inde ved Vægen; det er Stearindam- pene. Vægen har opsuget den smeltede Stearin, og denne fordamper dernæst fra Vægen paa Grund af Forbrændings- varmen. At det forholder sig saaledes, lader sig let efter- vise ved at anbringe et bøjet Glasrør saaledes, som Figur 16 viser. Stearindampene vil da strømme igennem Røret og kan opsamles i et lille Glas, hvor de atter fortættes til fast, hvid Stearin. Uden om og over den mørke Kærne ses den lysende Del af Flammen. Her sønderdeles nemlig Stearinen paa Grund af den høje Temperatur; derved udskilles Kul- stof i findelt Skikkelse, og da der lier inde i Flammen Julius Petersen : Kemi. 3