Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

35 og vil da, naar Røret R er anbragt paa sin Plads, fastskruet til Foden, suge Luft ind igennem Hullerne paa Siden af R (b i Figuren). Naar nu denne Blanding tændes ved Rørets Munding, faar man en Flamme, der er meget varm, men ikke lysende. Ganske paa samme Maade ved Gaskogeappa- rater, samt ved forskellige Kogeapparater, hvor Dampe af Petroleum eller Spiritus benyttes paa tilsvarende Maade, som her Gas. Man taler ved de nævnte Anvendelser om Kogegas i Modsætning til Belysningsgas; men man maa vel erindre, at det er den samme Gas, der i det ene Fig.17 (elektrisk Glødelampe), Tilfælde bringes til at lyse, medens den i det andet særlig udnyttes som Varmekilde. Da Lys, som anført, kan frembrin- ges derved, at et fast Legeme brin- ges til at gløde, kan man ogsaa skaffe sig Lys paa andre Maader end ved, at der udskilles glødende Kulstof i en Flamme. Bringer man saaledes f. Eks. en Kultraad til at gløde i en lufttom Beholder ved Hjælp af en elektrisk Strøm, saa ud- sender den glødende Kultraad Lys men der foregaar ingen Forbrænding, da der ingen Ilt (Luft) er til Stede. Et andet Eksempel frembyder Anvendelsen af Au er ske Net. Her bringer man en Gasflamme, Petro- leumsflamme eller Spiritusflamme til at brænde under Ud- vikling af den størst mulige Varmemængde (Kogegaspnn- cippet) og ophænger da i denne Flamme, som i sig seh ikke er lysende, et Net af ildfast Materiale, der da i glø- dende Tilstand udsender Lys. Ogsaa ved Forbrænding af Magnium (Pulver eller Traad) udvikles der stærkt Lys, idet det ved Forbrændingen dannede Magniumilte, Magnesia, bringes til at gløde. —