Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

48 Kalk. Ved Forvitring af disse Mineralier optages de i Jord- bunden, hvorfra de atter optages af Planterne, og fra Plan- terne gaar de over til Dyrene, hvor vi navnlig i de højere Dyrs Knogler genfinder større Mængder af Fosfor, i Form af fosforsur Kalk. Fosfor kendes i to Modifikationer, almindeligt Fosfor og rødt Fosfor. Almindeligt Fosfor er et svagt gulligt, voksagtigt Legeme, der smelter ved 44° og antændes ved 60°. Del er saaledes et meget brandfarligt Stof, der maa omgaas med stor Forsigtighed, saa meget mere, som det er meget giftigt. Det opbevares under Vand. Allerede ved almindelig Temperatur iltes Fosfor langsomt i Luften, og denne svage Iltning er ledsaget af et Lysfænomen; Fosfor lyser i Mørke. Rødt Fosfor faas af almindeligt Fosfor ved Ophedning i lukkede Kar. Det danner et rødbrunt Pulver, der har ganske andre Egenskaber end det almindelige Fosfor. Det lyser saaledes ikke i Mørke, tændes først ved højere Tem- peratur og er ikke giftigt. Fosfor anvendes særlig ved Fabrikation af Tændstikker. Tidligere anvendtes det almindelige Fosfor li] Satsen paa Tændstikken (»Svovlstikken«); nu anvendes oftest rødt Fos- for, dog ikke til selve Tændstikken, men blandet med Svovl- antimon til Overstrygning af Tændstikæskens Strygeflade, medens Satsen paa Tændstikken bestaar af stærkt iltholdige Stoffer, f. Eks. klorsurt Kali og Brunsten. Naar Fosfor brænder, bliver det til et hvidt Pulver, Fos- for syreanhydri d, som med stor Begærlighed forener sig med Vand og dermed danner Fosforsyre. Da Fosfor hører til Planternes nødvendige Næringsmidler, er fosfor- sure Salte (særlig fosforsur Kalk) værdifulde Gødnings- stoffer.