Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

Forfatter: Julius Petersen

År: 1903

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 111

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
49 Bor. Dette Grundstof forekommer ikke frit i Naturen, derimod i Forbindelser som Bor syre (Sassolin) og borsure Salte, f. Eks. Boraks (borsurt Natron). Borsyre findes enkelte Steder paa Jorden i fast Form, men vindes navnlig af de borsyreholdige Vanddampe, der strømmer ud af Jorden i Toskana (suffioni). Borsyre, der er en Forbindelse af Brint, Bor og Ilt, danner hvide, perlemorglinsende Krystalblade; den er op- løselig i 25 Dele koldt Vand, langt lettere i varmt Vand. Den vandige Opløsning, Borvand, reagerer svagt surt paa blaat Lakmuspapir og farver Kurkumapapir rød- brunt, (i alt Fald efter Indtørring), selv ved Tilstedeværelse af andre frie Syrer, f. Eks. Saltsyre. Da Kurkumapapir ligeledes farves rødbrunt af Baser, prøver man en Opløs- ning for Borsyre ved først at tilsætte saa megen Saltsyre, at Opløsningen reagerer Lydeligt surt paa blaat Lakmus- papir, og derpaa dyppe et Stykke Kurkumapapir deri; dette farves da rødbrunt (eventuelt efter Indtørring), hvis der findes Borsyre i Opløsningen. Borsyre anvendes som Konserveringsmiddel for Levneds- midler (»Aseptin« er hovedsagelig Borsyre), men da Bor- syren dels er vort svageste Antiseptikum og dels er skadelig for Organismen, bør denne Anvendelse fraraades. Kulstof. Kulstof udgør sammen med Ilt og Brint Hovedbestand- delen af alle Dyre- og Planteorganismer. Det forekommer i Naturen dels i ren Tilstand, som Diamant og Grafit, dels i mindre ren Tilstand, som Kul (Stenkul, Brunkul o. s. v.) og endelig som Kulsyre og kulsure Salte. Diamanten er det haardeste og stærkest lysbrydende Legeme, man kender; den er en daarlig Leder for Varme Julius Petersen Kemi. 4