Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

 52 Kulsyre kaldes i Almindelighed den Forbindelse af Kulstof og Ilt, som dannes ved Forbrænding af Kulstof under rigelig Adgang af Luft. 3 Vægtdele Kulstof forener sig da med 8 Vægtdele Ilt til 11 Vægtdele Kulsyre. Denne er en farveløs Luftart, som, da den ikke indeholder Brint, ikke kan være nogen egentlig Syre. Det er den da heller ikke, men i Forbindelse med Vand virker den som saadan; men denne egentlige Kulsyre kendes kun i vandig Opløsning. Den kan ikke isoleres, og derfor benytter man Navnet Kulsyre til Betegnelse af Kulstoffets Forbrændings- produkt, der egentlig skulde kaldes Kulsyreanhydrid. Kulsyre dannes altsaa ved Forbrænding af Kulstof og kulstofholdige Stoffer og findes derfor altid i Lullen, nor- malt dog kun 3 Rumfang paa 10000 Rumfang. Endvidere dannes den ved Aandedrættet, Formuldningen og ved liere Gæringer. I vulkanske Egne strømmer Kulsyren ofte ud af Jorden i stor Mængde, f. Eks. i Hundegrotten ved Neapel. Endelig forekommer Kulsyren i bunden Tilstand overor- dentlig udbredt i Naturen som kulsure Salte, navnlig som kulsur Kalk (Kalksten, Kridt, Marmor o. s. v.). Ti] Fremstilling af Kulsyre kan man lettest benytte det Side 24 afbildede Apparat. Indvendig i Lampeglasset an- bringes der smaa Stykker Marmor eller Kridt og i Cylin- derglasset fortyndet Saltsyre. Naar man da aabner Hanen, sliger Saltsyren op til Berøring med den kulsure Kalk og uddriver Kulsyren. Kulsyren er en saa svag Syre, al den uddrives af sine Salte af en hvilken som helst af de al- mindelige Syrer. Følgende karakteristiske Smaaforsøg lader sig let udføre: Man leder Kulsyren ned i el Cylinderglas og viser efter nogen Tids Forløb, at del er fyldt til Randen, ved at for- søge at føre en brændende Tændstik ned deri; den slukkes straks ved Mundingen af Glasset. Heraf ses, at Kulsyrens Vægtfylde er større end Luftens, samt, at Kulsyre ikke