Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

53 kan nære Forbrænding (ej heller Aandedræt). Forholdene illustreres endnu tydeligere, hvis man i et større Glas an- bringer et Par brændende Lys i forskellig Højde og derpaa leder en rask Kulsyrestrøm til. Det Lys, der staar dybest, gaar da først ud, derpaa det, der staar næstdybest, o. s. f. Man kan ogsaa fylde et Glas til Randen med Kulsyre og derpaa slukke et brændende Lys ved at hælde Kulsyren ned over Lyset o. s. v. (Herved forklares, at man kan un- dersøge, om der paa Bunden af en Brønd findes saa megen Kulsyre, at det vil være farligt for Mennesker at begive sig derned, ved at sænke et brændende Lys (Lygte) derned os; se, om det brænder klart.) Leder man Kulsyre til Kalkvand, bliver dette øjeblikkelig uklart, idel der dannes kulsur Kalk, som er uopløselig i Vand. Paa denne Maade kan man derfor paavise Kulsyrens Tilstede- værelse i Luftblandinger. Aander man saaledes gennem et Glasrør ned i Kalkvand, bliver dette uklart, hvilket viser, at den udaandede Luft indeholder Kulsyre. Hælder man Kalkvand paa Bunden af f. Eks. en Kogeflaske (se Figur 27) sænker et lille brændende Lys ned i Flasken, vil Kalk- vandet hurtigt blive uklart, hvorved altsaa vises, at der dannes Kulsyre ved Lysets Forbrænding. Da alt naturligt Vand indeholder Kulsyre, bliver en Prøve deraf uklart, naar man hælder Kalkvand deri. Ved almindelig Temperatur opløser 1 Rumfang Vand 1 Rumfang Kulsyre, og dette Forhold er uafhængigt af Tryk- ket. Ved flere Atmosfærers Tryk opløser 1 Rumfang Vand altsaa ogsaa 1 Rumfang Kulsyre, men Mængden af Kulsyre stiger i samme Forhold, som Trykket vokser. Naar man derfor mætter Vand med Kulsyre ved højere Tryk (Mine- ralvand, Sodavand), vil dette, naar Trykket hæves (Proppen Fi g. 2.7 og derpaa