Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

 54 fjernes af Flasken), afgive Overskuddet af Kulsyre under Brusning. — At den store Mængde Kulsyre, som tilføres Luften, ikke bringer dennes Indhold deraf til at stige mærkeligt, skyldes den Omstændighed, at de bradgrøntholdige Plantedele under Plantens Livsvirksomhed ved Sollysets Hjælp formaar at spalte Kulsyren saaledes, at Ilten udskilles, medens Kul- stoffet optages og sammen med Vand omdannes til orga- niske Forbindelser. Den anden Forbindelse af Kulstof og Ilt, Kulilte, er ligeledes en farveløs Luftart, men i Modsætning til Kulsyren er den meget giftig og derfor farlig at indaande selv i smaa Mængder. Den opstaar ved ufuldstændig Forbrænding af Kul (utilstrækkelig Adgang af Luft), eller naar Kulsyre kom- mer i Berøring med glødende Kul (Kulos). I Kulilte er 3 Vægtdele Kulstof forbundne med 4 Vægt- dele Ilt. Kulilte er brændbar og brænder til Kulsyre; i Gas findes indtil 10 Procent Kulilte. Silicium eller Kisel. Dette Grundstof Tindes i Naturen udelukkende i Form af Kiselsyre og kiselsure Salte. De kiselsure Salte udgør Hovedbestanddelen af de Heste Bjerg- og Stenarter. Disse Salte er alle uopløselige i Vand undtagen Natrium- og Ka- liumsaltene, der kaldes Natron- og Kalivandglas. Sætter man til en Opløsning af Vandglas en eller anden Syre, f. Eks. Saltsyre, faas et géleagtigt Bundfald af Kisel syre. Saaledes udskilt Kiselsyre er lidt opløselig i Vand, og da selv Luftens Kulsyre (i Forening med Vand) er i Stand til i Tidens Løb at sønderdele de naturligt forekommende kiselsure Salte (»Forvitring«), findes der næsten altid lidt Kiselsyre i Vandet i Naturen. Kiselsyren er sammensat af Silicium, Ilt og Brint. Ophedes den stærkt, afgiver den Vand ■■■«MM■■■BMH■■■■■■■■■■■■