Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

0/ Vægtforhold. Tilbereder vi nemlig en fortyndet Saltsyre ved at fortynde stærk Saltsyre med 3 Gange saa meget Vand og ligeledes en fortyndet Natronopløsning ved at op- løse ca. 10 Gram Natronhydrat i 100 cm3 Vand, saa kan vi paa følgende Maade konstatere de bestemte Vægtforhold. I et Bægerglas hældes lidt destilleret Vand og deri nogle Draaber Lakmusopløsning; derpaa tilsættes fra en Hælde- byrette (se Fig. 28) en nøjagtigt aflæst, men iøvrigt vilkaar- lig Mængde af Natronopløsningen, f. Eks. 7,5 cm3. Derpaa hældes under stadig Omrøring med en Glasspatel, i smaa Portioner, til sidst draabevis, fra en anden Hældebyrette saa meget af Syreopløsningen, at den sidst tilsatte Draabe netop bevirker Farveovergangen fra blaat til rødt. Man aflæser da paa Byretten, hvor megen Syre der er tilsat og finder f. Eks. 8 cm3. Der skal da 8 cm3 af den foreliggende fortyndede Salt- syre til for at omdanne den i 7,5 cm3 af Natron- opløsningen værende Natronmængde til Kogsalt (Klornatrium). Gentages Forsøget nu flere Gange, men stadigt med forskellige Mængder Natronopløs- ning som Udgangspunkt, fastslaas den omtalte Kendsger- ning derved, at den forbrugte Saltsyremængde hver Gang forholder sig til den anvendte Mængde Natronopløsning som 8 : 7,5. At Forsøget kan udføres paa denne Maade, skyldes den Omstændighed, at medens Basen (Natron) reagerer alkalisk (blaa Farve), og Syren (Saltsyre) reagerer surt (rød Farve), saa er Saltet (Kogsalt) et neutralt reagerende Stof. Ved det ovenomtalte Forsøg naar vi ganske vist ikke absolut dette Punkt, men naar vi efter Tilsætning af en vis Mængde Syre endnu har blaa Opløsning og derpaa, ved Tilsætning af endnu een Draabe Syre, faar rød Opløsning, saa ved vi, at vi derved passerer Neutralisationspunktet og altsaa kun begaar en ringe Fejl ved at regne med de tilsatte Mængder« Fig. 28