Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

69 forsure Salte o. s. v.)> sørger man for at tilsætte saadanne Sloffer (»Tilslag«), at disse sammen med de tilstedeværende, fremmede Bestanddele kan danne en glasagtig, smeltet Masse, der samler sig oven over det smeltede Jern og der- for ligefrem ved Afløb kan bringes til at løbe ud af Ovnen, idel man dog sørger for, at der altid er et Lag tilbage over Jernet, der kan beskytte dette imod Blæsevindens iltende Indflydelse. Denne glasagtige Masse, hvori altsaa saavel Tilslag som Malmens Urenheder optages, kaldes »Slagge«. Det saaledes fremstillede Jern indeholder fra 2—6 Pro- cent Kulstof og kaldes Raajern (Støbejern). Heraf frem- stilles de andre Jernsorter, Smedejern og Staal, væsent- ligst ved at skaffe mere eller mindre af Kulstoffet bort, hvilkel kan ske ved Iltning under særlige Forhold. Smede- jern indeholder mindst Kulstof (ca. V2 Procent eller der- under). De forskellige Sorter Jern viser blandt andet ogsaa forskellige Smeltepunkter og Vægtfylder, henholdsvis imel- lem 1100° og 1600° og imellem 7,1 og 7,8. Jern holder sig, som bekendt, daarligt i Luften, idet det angribes af Luftens IH og Fugtighed, det ruster. Rust er derfor et vandholdigt .Jernilte. Saadanne vandholdige Jern- ilter findes hyppigt i Naturen (se nedenfor) og kaldes da f. Eks. Myre malm, Okker og lignende. Jern opløses let af fortyndede. Syrer under Dannelse af de tilsvarende Salte. Opløses Jern i fortyndet Svovlsyre (under Udvikling af Brint), faas en grøn Opløsning, der- ved Inddampning til Krystallisation eller ved Tilsætning af Vinaand giver grønne Krystaller af del svovlsure Salt, der almindeligt kaldes Jernvitriol eller grøn Vitriol. Op- hedes dette Salt i Luften, sønderdeles det efterhaanden fuldstændigt og efterlader til sidst et rødt Jernilte, der for øvrigt er sammensat ganske som det .Jernilte, man vilde faa, naar man opvarmede Rust saa stærkt, at alt Vandet