Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

70 blev uddrevet. Det af Jernvitriol fremstillede Jernilte gaar i Handelen under Navn af Ko 1 ko th ar, Todtenkopf, engelsk Rødt, Polerrødt o. fl. Naar naturligt Vand indeholder Jern, er det i Form af det kul s ure Salt, der ligesom kulsur Kalk er opløseligt i kulsyreholdigt Vand. Naar saadant Vand afgiver sin Kul- syre og optager Ilt fra Luften, udskilles der Jernilte, idet der foregaar en Spaltning af det kulsure Salt, hvorved det mister sin Kulsyre, og dette Jernilte er just det, der efter Omstændighederne kaldes Myremalm, Sømalm, Okker eller Al. Foruden at Jernet, som nævnt, findes saa udbredt i den livløse Natur, spiller det ligeledes en stor Rolle for Plan- ternes og Dyrenes Liv. Uden Jern kan Planterne ikke danne Bladgrønt, og til Blodets Farvestof, Hæmoglobin, kræves ligeledes Jern, idet det indeholder ca. 0,4 Procent deraf. Da nu Planternes Evne til at omdanne Luftens Kul- syre og Vanddampe til organisk Stof under Udskillelse af Ilt er betinget af Tilstedeværelsen af Bladgrønt, og da Dy- renes Aandedræt (□: Iltningerne af de organiske Stoffer i Blodet ved Hjælp af Luftens Ilt) er betinget af Hæmoglo- binets Evne til at optage Ilten i Lungerne for senere at afgive den igen ude i Legemet, saa ses det let, at Jern eller Jernforbindelser hører til de nødvendige Livsfornøden- heder saavel for Planter som for Dyr. Zink er et hvidt Metal at Vægtfylde 7; det smelter ved lidt over 400° og kan fordampe i Glødhede. Ved almindelig Tem- peratur er det temmelig sprødt, men ved Opvarmning til lidt over 100° bliver det smidigt og lader sig hamre og udvalse (Zinkblik). Ved ca. 200° bliver det atter sprødt, saa sprødt, at det endog lader sig pulverisere ved denne Tem- peratur.