Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

Zink angribes hurtigt i Luften af dennes Ilt, Fugtighed og Kulsyre og bliver derved mat paa Overfladen, men der dannes herved et tyndt Lag, som beskytter Metallet mod videre Angreb. Som Helhed maa man derfor sige, at det holder sig godt, og det benyttes da ogsaa som Overtræk paa Jern for at beskytte dette mod at ruste; man dypper ligefrem Jerngenstanden i smeltet Zink (galvaniseret Jern). Men selv om Genstande af saadant galvaniseret Jern nu ogsaa holder sig godt i Luften, saa egner de sig dog paa ingen Maade til Opbevaring af Fødemidler, da Zink op- løses baade af alkaliske og sure Vædsker, og da Zinkfor- bindelser er giftige. Ophedes Zink i Luften, brænder det til Z in kil te, et hvidt Pulver, der gaar i Handelen under Navn af Zink- hvidt og benyttes som Malerfarve; det dækker ikke saa godt som Blyhvidt, men sværtes ikke af Svovlbrinte (se Blyhvidt). Tin er et hvidt, blødt Metal af Vægtfylde 7,3. Ved Opvarmning til ca. 200° bliver det saa sprødt, at det lader sig pulveri- sere; ved 233° smelter det. Ved Afkøling af smeltet Tin krystalliserer det, hvilket man kan iagttage ved at behandle Tin eller en fortinnet Genstand med en Blanding af 2 Dele fortyndet Saltsyre og 1 Del Salpetersyre; derved opløses nemlig det yderste Lag Tin, og man ser da den krystal- linske Bygning af det underliggende (almindelig anvendt under Navn af »Moiré metallique« ved fortinnede Gen- stande, saasom Kakkelovnsskærme, Kulkasser og lignende). Da Tin ved almindelig Temperatur er blødt, lader det sig udvalse til tynde Blade, Tinfolie eller Stanniol, der anvendes meget, da Tinnet holder sig udmærket i Luften. Tin anvendes derfor ogsaa meget som Overtræk paa Jern (Hvidblik) og Kobber for at beskytte disse Metaller mod