Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

79 Organiske Forbindelser. Indtil 1828 antog man, at de Forbindelser, som Plante- og Dyreorganismen producerer, og som man derfor kaldte organiske Forbindelser, kun kunde dannes under Plan- ternes eller Dyrenes Livsfunktioner, og deraf opstod da Adskillelsen af organisk og uorganisk Kemi, idet den sidste blev Læren om de Forbindelser, som findes og dan- nes i den livløse Natur i Modsætning til de første. Nu lykkedes det imidlertid 1828 en tysk Kemiker, Wöhler, at fremstille et saa udpræget organisk Stof som Urinstof kunstigt, og senere er utallige andre organiske Forbindelser ligeledes bievne fremstillede ad kunstig Vej. Den nævnte Klassifikation savner derfor i Virkeligheden enhver Beret- tigelse, saa meget mere, som man nu ikke indskrænker sig til under organisk Kemi at omtale de Forbindelser, der findes i Plante- og Dyreorganismen. Ikke desto mindre har man bevaret Adskillelsen og behandler nu under uor- ganisk Kemi selve Grundstofferne og deres almindelige og vigtigste Forbindelser, medens den organiske Kemi udeluk- kende beskæftiger sig med Kulstofforbindelser; organisk Kemi kan derfor nu om Stunder betegnes som Kulstoffor- bindelsernes Kemi. De almindeligste organiske Forbindelser indeholder for- uden Kulslof kun Brint, Ilt, Kvælstof og Svovl. Alt efter deres Sammensætning vil vi nu i det følgende omtale de vigtigste under Grupperne: Kulbrinter, der kun bestaar af Kulstof og Brint; Kulhydrater, Alkoholer, Syrer oe sammensatte Æter art er, der alle indeholder Kul- stof, Brint og Ilt, og endelig Æggehvidestoffer, der tillige indeholder Kvælstof og lidt Svovl.