Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole
Forfatter: Julius Petersen
År: 1903
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 111
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
over i et fælles, vandret Jernrør, Hydraulikken, hvor
Vand og Tjære for største Delen fortættes. Dernæst pas-
serer Gassen en Række lodrette Rør, der holdes afkølede
(i Regelen blot ved at anbringes ude i det fri) for yder-
ligere at fortætte mindre flygtige Bestanddele. Dernæst be-
fries Gassen ved Vadskning med Vand for Ammoniak,
Svovlbrinte og Kulsyre i den saakaldte Skrubber, en
Cylinder, der er fyldt med Koks, som overrisles med Vand.
Gassen, der strømmer ind forneden, afgiver da til Vandet
Størstedelen af de nævnte Luftarter, men maa dog endnu
passere særlige Rensere, hvor Resten af disse Luftarter
og andre for Gassens Anvendelse skadelige Stoffer søges
holdte tilbage. Imellem Skrubber og Renser anbringes en
Suge- og Trykpumpe, som suger Gassen ud af Retorterne
igennem Køler og Skrubber og dernæst trykker den igen-
nem de følgende Renseapparater. Derved opnaas blandt
andet, at Gassen ikke ved et alt for langvarigt Ophold i
de glødende Retorter mister for meget af de Kulbrinter,
der betinger dens Lysevne, og som ved Berøring med den
glødende Retortvæg let spaltes i Kulstof (Gaskul, Retort-
kul) og Brint.
Gassen indeholder efter Rumfang ca. 50 Procent Brint,
ca. 35 Procent Methan, 5—10 Procent Kulille og 5—10
Procent saakaldte tunge Kulbrinter (Æthylen og lignende),
endvidere lidt Kulsyre og noget Kvælstof.
Af disse Bestanddele er det særlig Brinten og Methanet,
der bevirker Gasflammens Varmeevne, medens Æthylenet
og de dermed beslægtede Kulbrinter betinger Lysevnen.
Foruden de alt anførte Bestanddele skal endnu nævnes,
at Gassen altid indeholder Svovlforbindelser, der ved For-
brændingen giver Anledning til Dannelse af Svovlsyrling
(se Side 44), som derfor er rigelig til Stede i Luften, hvor
megen Gas forbrænder. Denne Svovlsyrling virker i For-
bindelse med Luftens Fugtighed som en svag Syre og an-