Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

82 over i et fælles, vandret Jernrør, Hydraulikken, hvor Vand og Tjære for største Delen fortættes. Dernæst pas- serer Gassen en Række lodrette Rør, der holdes afkølede (i Regelen blot ved at anbringes ude i det fri) for yder- ligere at fortætte mindre flygtige Bestanddele. Dernæst be- fries Gassen ved Vadskning med Vand for Ammoniak, Svovlbrinte og Kulsyre i den saakaldte Skrubber, en Cylinder, der er fyldt med Koks, som overrisles med Vand. Gassen, der strømmer ind forneden, afgiver da til Vandet Størstedelen af de nævnte Luftarter, men maa dog endnu passere særlige Rensere, hvor Resten af disse Luftarter og andre for Gassens Anvendelse skadelige Stoffer søges holdte tilbage. Imellem Skrubber og Renser anbringes en Suge- og Trykpumpe, som suger Gassen ud af Retorterne igennem Køler og Skrubber og dernæst trykker den igen- nem de følgende Renseapparater. Derved opnaas blandt andet, at Gassen ikke ved et alt for langvarigt Ophold i de glødende Retorter mister for meget af de Kulbrinter, der betinger dens Lysevne, og som ved Berøring med den glødende Retortvæg let spaltes i Kulstof (Gaskul, Retort- kul) og Brint. Gassen indeholder efter Rumfang ca. 50 Procent Brint, ca. 35 Procent Methan, 5—10 Procent Kulille og 5—10 Procent saakaldte tunge Kulbrinter (Æthylen og lignende), endvidere lidt Kulsyre og noget Kvælstof. Af disse Bestanddele er det særlig Brinten og Methanet, der bevirker Gasflammens Varmeevne, medens Æthylenet og de dermed beslægtede Kulbrinter betinger Lysevnen. Foruden de alt anførte Bestanddele skal endnu nævnes, at Gassen altid indeholder Svovlforbindelser, der ved For- brændingen giver Anledning til Dannelse af Svovlsyrling (se Side 44), som derfor er rigelig til Stede i Luften, hvor megen Gas forbrænder. Denne Svovlsyrling virker i For- bindelse med Luftens Fugtighed som en svag Syre og an-