Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

83 griber derfor blandt andet særlig Metalgenstande, som den kommer i Berøring med. Den paavises let paa følgende Maade: En med koldt Vand fyldt Porcelænsskaal sættes over et Gasblus. I Løbet af mindre end Vs Minut har der da samlet sig en hel Del smaa Vanddraaber paa Skaalens udvendige Side (se Side 36), og tørres disse nu af med et Stykke blaat Lakmuspapir, bliver dette rødt paa Grund af Vandets Indhold af Svovlsyrling. Dannelsen af Gas ved Ophedning af Stenkul kan let vises ved følgende simple For- søg. I et Reagensglas anbrin- ges en Del smaa Kulstykker, derpaa sættes en Vatprop i Reagensglasset foroven, og dernæst lukkes det med en Korkprop, der er forsynet med et lille bøjet Glasrør, som er trukket ud til en Spids. Ophedes nu Reagensglasset omtrent paa Midten ved Hjælp af en Bunsensk Lampe (se Fig. 31), vil man kunne tænde Fig. 31 den udviklede Gas efter ca. 1 Minuts Forløb. Fortsættes Forsøget 3—4 Minutter, vil man tydeligt kunne iagttage Tjæredannelsen i Reagensglasset, og lager man dernæst Proppen af og Vatproppen ud, vil denne sidste være ganske vaad af det dannede Gasvand, der yderligere ved at stryges imod et Stykke rødt Lakmuspapir ved'sin alkaliske Reak- tion viser sit Indhold af Ammoniak. Det er ovenfor omtalt, at Æthylen og flere beslægtede Kulbrinter har den særlige Betydning for Gassen, at de meddeler den dens Lysevne. Af disse Kulbrinter skal her kori omtales Acetylen. At denne Kulbrinte kan bidrage til Lysevnen, ligger i, at den er særlig kulstofrig, idet den 61