Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole
Forfatter: Julius Petersen
År: 1903
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 111
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
spaltes af Gæren først i Druesukker og Frugtsukker, som
derpaa gaar i Vinaandsgæring.
Mælkesukker findes udelukkende i Pattedyrenes Mælk,
der indeholder 3—5 Procent deraf. Det fremstilles ved Ind-
dampning af Valle og danner haarde Krystaller, der smager
svagt sødt. Mælkesukker opløses i 6 Dele koldt Vand; Op-
løsningen virker paa Fehlings Væd ske ligesom Drue-
sukker.
Den norske My seos t bestaar hovedsagelig af Mælkesuk-
ker, idet den laves ved Indlægning af Vallen fra Komælk
eller Gedemælk med eller uden Tilsætning af lidt Fløde.
Maltose er en med Rørsukker og Mælkesukker beslæg-
tet Sukkerart, der dannes ved Indvirkning af et Koldtvands-
udtræk af Malt paa Stivelseklister, bedst ved 63°. Et saa-
dant Maltudtræk indeholder nemlig et sukkerdannende Fer-
ment*), Diastase, der ved en passende Temperatur er i
Stand ti] at omdanne Stivelse til en Blanding af Maltose
og Dekstrin. Da nu Maltose gaar direkte i Vinaandsgæring
ved Tilsætning af Gær, spiller dette Forhold en meget vig-
tig Rolle, idet det er herpaa Spiritusfremstillingen beror.
Stivelsegruppen. Under denne Gruppe vil vi omtale
Stivelse og Dekstrin samt Gummi og Cellulose.
Stivelse findes overordentlig udbredt i Planteriget, snart
i Frugter og snart i Rødder eller Rodknolde; især fore-
kommer den i Kornsorternes Frø, hos Bælgfrugterne og i
Kartofler. Stivelsen vindes i al Almindelighed ved først at
rense og findele den stivelseholdige Plantedel (Korn, Kar-
tofler el. lign.) og derpaa slemme Stivelsen ud med Vand;
ved Henstand synker Stivelsen da til Bunds. Stivelse er
saa godt som uopløselig i Vand, dog faar man ved Kog-
ning af ganske lidt Stivelse med meget Vand efter Filtrering
*) Ved Ferment forstaas i Almindelighed et uorganiseret Stof, der er
i Stand til at omdanne ubegrænsede eller i alt Fald meget store Mæng-
der af visse andre Stoffer paa bestemt Maade, alt efter Fermentets Natur.
-